Vi ser mere porno under coronakrisen - iværksætter søger nye webcam-modeller

Coronakrisen får forbruget af porno til at stige. Det mærker man også hos Denice Klarskovs firma på Sydsjælland, som har ekstra travlt i disse tider.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De lange dage på hjemmekontoret får flere danskere under coronakrisen til at surfe forbi pornosider og hjemmesider, der tilbyder onlineshows med webcam-modeller.

Det mærker man især hos produktionsselskabet DK Production i Lundby på det sydlige Sjælland, som faciliterer en onlineplatform, hvor modeller via webcam kan mødes med kunderne online.

quote Vi har behov for flere modeller online, fordi der er kommet så utrolig mange flere brugere, mens folk sidder derhjemme

Denice Klarskov, pornostjerne og indehaver af produktionsselskabet DK Production

- Vi har mere travlt. Vi har flere brugere, og vores modeller bruger flere timer online end normalt, siger Denice Klarskov, der er pornostjerne og indehaver af DK Production. Hun vurderer, at besøgstallet lige nu er 20 procent højere end normalt.

Denice Klarskov beskriver onlineplatformen DK Webcam som et cyberparadis for lækre piger online.

- Her kan man få udlevet seksuelle fantasier, men man kan også bare få nogle at snakke med. Nogle vil gerne se en pige ryge en cigaret, andre vil bare gerne have nogle at snakke med, og nogle vil gerne have det helt store anal-show, fortæller Denice Klarskov.

Læs også
Brand brød ud hos pornostjerne: - Thank God for stripperstøvler
Læs også
Brand brød ud hos pornostjerne: - Thank God for stripperstøvler

Samtidig med besøgstallet stiger, breder arbejdspresset sig under coronakrisen også over hele dagen. For hvor der tidligere kunne være stille om formiddagen, kan der nu være rygende travlt.

- Vi har behov for flere modeller online, fordi der er kommet så utrolig mange flere brugere, mens folk sidder derhjemme, siger Denice Klarskov.

Antallet af nye modeller er dog allerede steget under coronakrisen. Men modellerne gør det ifølge Denice Klarskov ikke kun for pengenes skyld.

- Vi har fået flere modeller, end vi normalt får – folk har brug for noget at lave, og jeg tror ikke kun, at det handler om at tjene penge. Det handler også om hyggen og det sociale med at tale med nogen, siger hun.

Forbruget af porno stiger med 10 procent

Men det er ikke kun interessen for webcam-modeller, der er stigende under coronakrisen.

De seneste tal fra PornHub, der er verdens største pornohjemmeside, viser, at danskernes forbrug af porno på hjemmesiden er steget under coronakrisen.

PornHub har sammenlignet antallet af besøg fra danske brugere i februar måned med den trafik, som hjemmesiden har oplevet, siden pandemien for alvor ramte Danmark og resten af Europa.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag den 11. marts lukkede ned for store dele af samfundet for at begrænse udbredelsen af coronavirus i Danmark, har pornohjemmesiden oplevet en stigning på lidt over 10 procent i antallet af besøgende fra Danmark.

Den største stigning i den periode kom onsdag den 25. marts, hvor PornHub havde mere end 21 procent flere besøgende fra Danmark end normalt.

Det kan skyldes, at hjemmesiden samme dag opmuntrede folk til at blive indenfor og tilbød et gratis premium abonnement med eksklusivt indhold. På verdensplan gav det en stigning på 24,4 procent flere besøgende end normalt.

Kan være substitut for ægte intimitet

Sexolog Jakob Olrik er ikke overrasket over, at danskernes forbrug af porno er steget under coronakrisen. Det siger han til DR, som også har kigget nærmere på de danske besøgstal på PornHub og desuden talt med en forhandler af sexlegetøj, der melder om et øget salg.

- Lige nu er vi i en situation, hvor vi har afstand til hinanden, og derfor mangler mange af os intimitet. Der kan porno og sexlegetøj virke som en substitut og for en lille stund give os en fornemmelse af den intimitet, vi længes efter - men det vil altid være en substitut, siger Jakob Olrik.

Flasker på bånd Seimei
Læs også
Juicefabrik omlægger produktionen til håndsprit
Flasker på bånd Seimei
Læs også
Juicefabrik omlægger produktionen til håndsprit

- Porno og onani kan hjælpe os med at tage trykket af de længsler efter intimitet og sex, som vi går med, men det ér og bliver en substitut. Det kan måske tage toppen af hudsulten for en stund, men du får stadig ikke berøringen af et andet menneske, som er det, der udløser de gode stoffer oppe i hjernen, tilføjer han.


Nyhedsoverblik