Den ene af Vertes to ejere driver en lang række tankstationer, så han blander sig ikke i den daglige cafédrift. Den anden ejer er kok og driver et par caféer på Møn, så han har heller ikke sin daglige gang i Vordingborg.
Alligevel er Verte i de bedste hænder. Både køkkenchef og tjener er nemlig hentet fra nogle af de bedste Københavner-restauranter.
Og selvom maden er noget mere enkel end på D'Angleterre og vinkortet betydeligt minre og billigere end på Kong Hans, så synes de begge to, at det er en udfordring at arbejde på Verte.