Vej åben igen - lastbil med 38 tons sukker væltet

Morgentrafikken til og fra Stege måtte ud på en omkørsel. En lastbil med 38 tons sukker var væltet og spærrede vejen. Den er nu åben igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kostervej i Stege var indtil middagstid spærret mellem Lendemarke og Tjørnemarke. Det skyldes en lastbil med 38 tons sukker, der var væltet.

Lastbilen kom kørende i retning mod Stege omkring klokken 01:30 natten til mandag, hvor den var på vej mod et depot for at aflevere sukkeret.

- Føreren undviger et rådyr på vejen, og så kommer vogntoget i slinger, fortæller Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Artiklen fortsætter under billedet

Vejen var spærret natten til mandag og helt til mandag ved middagstid.
Vejen var spærret natten til mandag og helt til mandag ved middagstid. Foto: Frederik Hagedorn Poulsen - TV2 ØST

Anhængeren væltede og lagde sig på tværs af kørebanen, og selve lastbilen blev trukket ud i rabatten, men væltede ikke. Chaufføren er ikke kommet noget til.

- Det er tidskrævende at få det bugseret væk dernede, fordi alle de her mange tons sukker skal suges op i en anden bil. Først når det er sket, kan vi begynde at rejse anhængeren op, fortæller vagtchef Ole Hald.

Artiklen fortsætter under billedet

Anders Jalkiewicz fra Toreby Bjærgning fik opdagen med at flytte lastbilen.
Anders Jalkiewicz fra Toreby Bjærgning fik opdagen med at flytte lastbilen. Foto: Frederik Hagedorn Poulsen - TV2 ØST

Hele natten, morgenen og formiddagen er der blevet arbejdet på at rydde op efter ulykken. Det kræver nemlig ikke så lidt at flytte 38 ton sukker, og derfor måtte der rekvireres særlige køretøjer, der kan suge sukkeret op af den forulykkede tank.

- De skulle køre herfra og til sukkerfabrikken i Nykøbing Falster for at læsse det af. Det måtte de gøre fem gange, før traileren kunne tømmes og vi kunne rejse den op, forklarer Anders Jalkiewicz, stationsejer ved Toreby Bjærgning, der fik opgaven med at rydde op.

Ved ulykken faldt tanken af selve lastbilen.

- Det er heldigt, at tanken falder af. Ellers var lastbilen rullet med rundt også. Den ryger ned i grøften på den ene side, og tanken vælter på tværs af vejen med alt sukkeret i, siger Anders Jalkiewicz.

Størstedelen af sukkeret forblev inde i sukkertanken, da anhængeren væltede. 
Størstedelen af sukkeret forblev inde i sukkertanken, da anhængeren væltede.  Foto: Per Rasmussen - Vordingborg
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik