Varetægtsfængslet for voldtægtsforsøg og trusler på livet

Den mand, der blev anholdt for forsøg på voldtægt i Vordingborg torsdag, er blevet varetægtsfængslet ved Retten i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dørene blev lukket til Retten i Nykøbing Falster lige efter, sigtelserne mod den 25-årig mand, der blev anholdt for forsøg på voldtægt i Vordingborg, var blevet læst op.

Det skyldes, at efterforskningen af sagen stadig er i et tidligt stadie.

Manden er nu blevet varetægtsfængslet, sigtet for forsøg på voldtægt og trusler på livet mod en 21-årig kvinde i Vordingborg tirsdag aften. Inden dørene til retten blev lukket, kom det frem, at manden skulle have truet med en pistol, hvor han tog ladegreb. Han skulle desuden have tysset på hende.

Sigtelserne blev desuden læst op af en bulgarsk tolk.

Manden, der nægter sig skyldig, skal sidde varetægtsfængslet til den 10. maj.    


Nyhedsoverblik