Valgkoks i Venstre - kandidat til kommunalvalg trækker sig

Venstrepolitiker, Gert Larsen, har fredag morgen trukket sig fra kommunalvalget, efter valgudvalg begik en fejl med opstillingsform

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den hårde indsats og de godt 15.000 kroner på PR-materiale, som Gert Larsen har kastet efter det forestående kommunalvalg, har fredag morgen vist sig at være forgæves, efter han har trukket sig fra valget.

Beslutningen om ikke at stille op til kommunalvalget sker efter Venstre Vordingborgs valgudvalg har begået en fejl med opstillingsformen til valget. Normalvis har partiet tradition for at opstille kandidaterne efter sideordning fremfor partiliste-opstilling, men denne gang blev det forkerte krydset af ved udfyldelsen af kandidatlisten.

quote Jeg gik nærmest i apatisk mode, da jeg blev opmærksom på fejlen. Præmissen har ændret sig fuldstændigt. Jeg er virkelig ked af, jeg ikke kan fuldføre det her

Gert Larsen, Vordingborg

Det betyder, at listestemmer tildeles politikerne på listen oppefra og ned for at bringe dem tættere på at komme ind ved at lægge listestemmerne til deres personlige stemmer.

Venstre Vordingborgs bestyrelsesformand, Henning Larsen, fortæller til TV2 ØST, at der beklageligvis er sket en menneskelig fejl.

Denne fejl har fået konsekvenser for Gert Larsen, der stillede op til kommunalvalget i Vordingborg. Han stod som nummer 12 ud af 14 på partilisten. Han lå altså langt nede på listen og ville derfor have svært ved at snuppe nogle af listestemmerne. 

Kommunalbestyrelsen tæller aktuelt otte Venstre-mandater, hvorfor det er urealistisk at Venstre ved dette valg skulle kunne komme op på 12 mandater.

Forringede betingelser

Gert Larsen har vurderet sin sandsynlighed for at blive valgt ind i kommunalbestyrelsen så ringe, at han på forhånd har kastet håndklædet i ringen. 

- Jeg gik nærmest i apatisk mode, da jeg blev opmærksom på fejlen. Præmissen har ændret sig fuldstændigt. Jeg er virkelig ked af, jeg ikke kan fuldføre det her, fortæller Gert Larsen.

Læs også
Veganerpartiet tager listebogstavet G fra borgmesterpartiet i Guldborgsund: - Det er tyveri ved højlys dag
Læs også
Veganerpartiet tager listebogstavet G fra borgmesterpartiet i Guldborgsund: - Det er tyveri ved højlys dag

Mens Gert Larsen føler sig ramt af fejlen, mener bestyrelsesformand, Henning Larsen, imidlertid ikke, at opstillingsformen har så stor betydning for en ny kandidat som Gert Larsen. Under sidste kommunalvalg blev partiets listestemmer kun fordelt på to kandidater, hvorfor de øvrige personlige stemmer altså gjorde, at seks andre medlemmer blev valgt ind, forklarer han.

Det er ikke til at sige, hvordan dette valg ville været faldet ud, men det er sikkert, at Gert Larsen har besluttet at indstille valgkampen grundet sine forringede chancer.

Terrieren fra Nyråd takker af for nu

- Jeg er mere påvirket af det, end jeg havde troet. De sidste to nætter har jeg sovet rigtig dårligt, lyder det fra Gert Larsen, der normalvis ikke er sådan at kue.

Han fortæller også til TV2 ØST, at han føler sig lettet efter at have truffet sin beslutning:

- Nu skal jeg fortsætte min Master-uddannelse i ledelse, mit job i forsvarsministeriet og være sammen med min familie, runder han af.

Men det er formentlig ikke sidste gang, at Vordingborg og omegn har set noget til Gert Larsen. Han agter nemlig at finde andre platforme end politik til at få indflydelse på i området.

En af hans politiske mærkesager har blandt andet været at få sat en stopper for for hurtigt kørende biler gennem Nyråd samt en forbedring af Kulsbjerg Skole.



Gert, "din lokale terrier", som der står på valgplakaten, har forgæves fået trykt 150 plakater, som nu skal skrottes.
Gert, "din lokale terrier", som der står på valgplakaten, har forgæves fået trykt 150 plakater, som nu skal skrottes. Foto: Privatfoto.
Læs også
Valgbus kører kommunen tynd i jagten på særligt en type vælgere
Læs også
Valgbus kører kommunen tynd i jagten på særligt en type vælgere

Nyhedsoverblik