Den er kendt som en gammel, og lidt smalsporet dame. Den er kendt for sin noget krakelerede overflade, og det står klart, at slutdatoen for den gamle Storstrømsbro fra 1937 nærmer sig.
Vi er meget opmærksomme på påvirkningen af miljøet
Mens byggeriet af den nye Storstrømsbro så småt begynder at være synligt i området, så søger Vejdirektoratet da også en rådgiver, der kan hjælpe med at nedrive den gamle bro og delvist også landanlæg på både Falster og Masnedø.
Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
- Det er en unik opgave uden fortilfælde i Danmark. Vi har aldrig før skulle nedrive et bygningsværk af denne størrelse – og ovenikøbet et bygningsværk over vand, siger projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet.
Han kalder det et meget stort og samtidig meget komplekst projekt – og understreger, at det kræver helt særlige kompetencer af den rådgiver, der måtte blive hyret til at løse opgaven.
En af de vigtigste trafikårer i Danmark
Storstrømsbroen har siden sin indvielse i 1937 været en af de vigtigste trafikårer i Danmark – blandt andet fordi den har båret jernbanetrafikken mod færgerne i Rødby.
Den ni meter brede bro spiller efter Farøbroerne blev bygget i dag kun en mindre rolle for biltrafikken - men den er stadig en helt afgørende brik i fugleflugtslinjen mellem Danmark og Tyskland.
Broen har dog været plaget af slitage og store vedligeholdelsesopgaver, og derfor har både trafikken med biler og tog i perioder de seneste år været afbrudt.
Sejlere i Storstrømmen er således også henvist til kun at sejle gennem helt bestemte brofag, da der er risiko for faldende beton i resten. Derfor er byggeriet af den nye bro da også i gang. Den nye bro ventes indviet i henholdsvis 2022 og 2023.
En af de store udfordringer er at nedrive den gamle stål- og betonbro på en miljømæssig rigtig måde – især med hensyntagen til havmiljøet i området.
- Vi er meget opmærksomme på påvirkningen af miljøet. Det bliver et hovedfokus for os gennem hele arbejdet. Og hovedrådgiveren skal hjælpe os med at komme i mål på det punkt, siger Niels Gottlieb.
Grafik: Lonni Christiansen