Unge iværksættere vil starte ny højskole på Møn

Kinima Højskole skal have fokus på bevægelse og bæredygtighed og efter planen åbne om to år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En højskole med fokus på bevægelse og bæredygtighed skal efter planen se dagens lys i landsbyen Vollerup på Vestmøn i 2022.

Skolen skal hedde Kinima, der er det græske ord for netop bevægelse, og have plads til 40-50 elever. 

Bag ideen står en flok venner, som er flyttet i kollektiv i et hus, der hører til Møn Retreatcenter. Huset overtager de den 1. januar 2021 og vil gøre det til rammen om højskolen. 

quote Der vil også være flere almendannende fag, hvor vi kaster bolde op i luften og diskuterer og reflekterer over de forskellige temaer

Agnes Anker Ibsen, projektleder

- Det bliver et sted, hvor vi kommer til at lave en højskole på den klassiske vis med grundtvigianske tanker, som også vil blive udfordret af nye måder at tænke på, siger projektleder Agnes Anker Ibsen. 

Der vil blandt andet blive undervist i akroyoga, fri dans, naturlig træning, permakultur, bæredygtigt byggeri og pileflet.

- Der vil også være flere almendannende fag, hvor vi kaster bolde op i luften og diskuterer og reflekterer over de forskellige temaer, siger Agnes Anker Ibsen. 

Naboopbakning

Udover en ny højskole skal stedet også danne ramme om et nyt folkehus, der skal lave tilbud til lokale borgere i form af morgenyoga, fællesspisning og -sang og foredrag. 

Når gruppen overtager stedet ved årsskiftet, er det planen  at drive kursuscenteret videre, for der skal først skaffes penge og tilladelser til projeket. 

- Vi er ved at skrive en ansøgning om at blive godkendt som højskole, og vi er også ved at søge fonde, og om to uger laver vi en crowdfunding, som skal hjælpe os med at skubbe projektet i gang, siger Agnes Anker Ibsen. 

Læs også
Kulturminister på højskolebesøg: - Coronakrisen har vist os, hvor værdifuldt kulturlivet er
Læs også
Kulturminister på højskolebesøg: - Coronakrisen har vist os, hvor værdifuldt kulturlivet er

Udsigten til en ny højskole i den lille landsby vækker begejstring hos naboerne

- Jeg synes, det er super spændende. Jeg har talt med dem et par gange, og de er jo meget søde og optaget af bæredygtighed, ligesom jeg selv er, siger Nina Vrang.

Hun kan godt forestille sig at gøre brug af højskolen, når den står færdig.

Det udelukker en anden nabo, Ulrik Kristiansen, heller ikke.

- Det er dejligt, der sker noget her, og at der kommer nogle, som er klar på at prøve kræfter med at køre noget nyt og friskt, siger han.


Nyhedsoverblik