Uheld spærrede spor på Sydmotorvejen - to personer kørt på sygehuset

Der er sket en trafikulykke på Sydmotorvejen. To personer er kørt til sygehuset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tirsdag morgen skete der et uheld på Sydmotorvejen omkring afkørsel 40 Udby. Ulykken skete i nordgående retning, og to biler var involveret.

Det fortæller vagtchef Mikkel Kjærgaard fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

To personer kørt til sygehuset

Politiet har endnu ikke noget overblik over, om nogen er kommet alvorligt til skade, men to personer er kørt til sygehuset.

- Vi ved ikke noget om hændelsesforløbet endnu, eller hvorfor det er gået galt, siger Mikkel Kjærgaard.

Efter ulykken var motorvejen kortvarigt spærret. Kort efter var der muligt at køre forbi i nødsporet, hvilket gav en længere kø. Ifølge Vejdirektoratets trafikinformation er der ikke længere kø på stedet.