Tyv tog papegøjerne Pelle og Karla

2 papegøjer blev udbyttet, da en gerningsmand forleden var forbi en landejendom ved Stege. Her stjal vedkommende Pelle og Karla.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et fuglebur på en landejendom i Æbelnæs ved Stege er blevet noget tomt. Søndag til mandag har en ukendt gerningsmand været forbi stedet og snuppe 2 papegøjer.

Der er tale om en lille, grøn amazone papegøje med lidt blåt i panden. Den er på størrelse med en solsort, og så er der stjålet en stor blå/gul ara, der kan tale.

Værdi af 13.000 kroner

Araen hedder Karla og kan tale, mens den lille bliver kaldt Pelle.

Tyveriet er sket fra en udendørs, uaflåst voliere mellem søndag klokken 18 og mandag morgen klokken 8. Ifølge politiet har de 2 fugle tilsammen en værdi af 13.000 kroner.

Landstedet på Grønsundvej er i øjeblikket ubeboet, og tyvene har også været inde i stuehuset, men herfra er der ikke stjålet noget.


Nyhedsoverblik