Turister skider og efterlader skrald på populær vandrerute

Der er behov for flere toiletter og skraldespande langs vandreruten Camønoen i Vordingborg Kommune. Rutens popularitet har overrasket folkene bag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er en overvældende interesse for den 175 kilometer lange vandrerute Camønoen, som strækker sig over Møn, Nyord og Bogø.

Siden ruten åbnede i 2016, er vandrere fra hele Danmark og udlandet strømmet til, og allerede året efter opnåede Camønoen sit mål for 2025 med at få over 10.000 vandrere gennem det naturskønne landskab.

quote Der er simpelthen for få toiletmuligheder

Arne Gravsen, Møn

Men folkene bag Camønoen kan ikke følge med den overvældende succes. Flere steder på ruten efterlader vandreturisterne skrald, der mangler vandposter, overnatningsmuligheder og ikke mindst toiletter langs ruten, og det frustrerer de lokale i området.

- Der er simpelthen for få toiletmuligheder, og der skal nogle flere faciliteter til, så folk kan komme af med deres affald og få noget drikkevand, siger Arne Gravsen, der bor på Møn og har Camønoen til at gå gennem sin grund.

Camønoen vinder turismepris
Læs også
Camønoen vinder årets turismepris
Camønoen vinder turismepris
Læs også
Camønoen vinder årets turismepris

- Men jeg har ikke noget negativt at sige om effekten af Camønoen, andet end at de folk, som går på ruten, selvfølgelig har nogle behov, og dem burde de ansvarlige forsøge at dække, tilføjer han.

Flere billeder viser, at der langs ruten bliver efterladt toiletpapir, og driftslederen for Camønoen, Jeanette Lopez-Zepeda fra Museum Sydøstdanmark, kender udmærket til problematikken.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Jan Hennild - TV2 ØST

- Der ér langt mellem toiletterne, der er langt mellem vandposterne, og der langt mellem skraldespandene. Jeg har hørt, at folk skider der, hvor der er plads eller graver et hul og sætter sig, hvorefter toiletpapiret flyver væk, siger Jeanette Lopez-Zepeda.

Toilet på station
Læs også
Tog- og buspassagerer må holde sig - kun DSB-toilet på hver 6. station
Toilet på station
Læs også
Tog- og buspassagerer må holde sig - kun DSB-toilet på hver 6. station

- Man skal slet gøre sådan noget. Man skal værne om den natur, som man gerne vil ud i, og det opfordrer vi også til. Der er ikke allemandsret, derfor kan man ikke bare opføre sig, som man vil ude på ruten, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Jan Hennild - TV2 ØST

Da Camønoen åbnede i 2016 besøgte cirka 9.000 personer vandreruten. Året efter steg antallet til 11.000 vandrere, hvilket også var besøgstallet i 2018. Jeanette Lopez-Zepeda forventer, at cirka 11.000 personer også vil have vandret på ruten, når de ser tilbage på sæsonen for 2019.

Peger på cyklisterne

Hun påpeger dog, at det ikke kun er vandrerne, som er blevet set forrette sin nødtørft langs ruten.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det ikke den ægte vandre, der kommer ind og køber et kort over ruten, som gør det. Det er dem, som kommer lidt ad hoc og bare går afsted. Men det er også cykelfolket, og det har jeg hørt flere sige, siger Jeanette Lopez-Zepeda.

quote Vi er alle sammen lidt overvældet og forskrækket over interessen for ruten

Jette Stauner, landskabsarkitekt i Vordingborg Kommune

Rutekortet over Camønoen viser præcis, hvor der findes toiletter. Derfor undrer det driftslederen, at folk alligevel vælger at bruge naturen som toilet og efterlade toiletpapir.

- Jeg tror ikke, det er ham eller hende, der elsker naturen, som gør det. Jeg tror, det er folk, som ikke er vant til at vandre, og vi tiltrække jo alle typer her, siger hun.  

Prinsen på den hvide hest kommer ikke

Folkene bag Camønoen modtog 400.000 kroner af Vordingborg Kommune til at etablere ruten og promovere den. I 2018 gav kommunen dem yderligere 400.000 kroner, som blandt andet blev brugt på skiltning, shelters og andre faciliteter.

Kommunen gav dem igen 400.000 kroner i 2019, fordi der med den overvældende interesse var behov for at opgradere facilitere langs den 175 kilometer lange rute.

Artiklen fortsætter under kortet.

Lidt over halvdelen af Camønoen går langs biveje. Resten er på forskelligt underlag.
Lidt over halvdelen af Camønoen går langs biveje. Resten er på forskelligt underlag. Foto: Nick Abildgaard - TV2 ØST

- Men man skal huske, at en vandpost eller et toilet er ikke noget til 500 kroner fra Bauhaus. Både en vandpost eller et multitoilet koster mellem 40.000 til 50.000 kroner, siger Jeanette Lopez-Zepeda, som flere gange pointerer det gode samarbejde, som folkene bag Camønoen har med Vordingborg Kommune og de mange frivillige på Møn, Nyord og Bogø.

j.jpg
Læs også
TV2 ØST på Camønoen - se alle kapitler her
j.jpg
Læs også
TV2 ØST på Camønoen - se alle kapitler her

Hun erkender, at der er behov for flere toiletter, skraldespande, vandposter og overnatningsmuligheder. Især fordi Camønoen i år har lavet en særlig rute for handicappede, og det understreger ifølge Jeanette Lopez-Zepeda blot yderligere behovet for toiletter.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Jan Hennild - TV2 ØST

Jette Stauner, der er landskabsarkitekt i Vordingborg Kommune, var med til at etablere ruten og arbejder stadig med at forbedre den. Hun mener også, der er behov for flere toiletter, vandposter og lignende faciliterer, hvis man skal give turisterne på ruten den bedst mulige oplevelse.

Toiletter i Høng
Læs også
Kaares fødselsdag blev fejret med 30 toiletter
Toiletter i Høng
Læs også
Kaares fødselsdag blev fejret med 30 toiletter

- Vi er alle sammen lidt overvældet og forskrækket over interessen for ruten, men nu skal vi have det til at fungere, for prinsen på den hvide hest kommer ikke lige og redder os alle sammen. Det er en opgave, vi skal løse i fællesskab, siger Jette Stauner og roser samtidig den store lokale opbakning til den populære vandrerute.

Borgmester indstillet på at afsætte flere penge

For borgmesteren i Vordingborg Kommune, Mikael Smed (S), er der ingen tvivl om, at Camønoen er en stor succes for kommunen og de mange turistvirksomheder i området.

- Jeg er stolt over, at vi kan præsentere et produkt, som taler helt ind i tidens ånd og giver mange mennesker muligheden for at komme ud at opleve den fantastiske natur, som vi har i området, siger Mikael Smed og fortsætter:

quote Vi er hele tiden indstillet på at gøre oplevelsen bedre

Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune

- Vi er til gengæld blevet taget lidt med bukserne nede i forhold til, hvad det er for nogle faciliterer, der skal være. Når man vandrer, skal man dels have nogle steder at overnatte, komme på toilettet og af med sit skrald.

Derfor er borgmesteren indstillet på at afsætte flere penge til folkene bag Camønoen, så de kan forbedre faciliteterne på ruten. Ud over det er kommunen ifølge ham ved at undersøge mulighederne for at afsætte folk til at holde ruten ren og pæn.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Jan Hennild - TV2 ØST

- Vi er hele tiden indstillet på at gøre oplevelsen bedre, siger Mikael Smed.

- Jeg har ikke fået nogen oversigt over, hvad der er af udfordringer og ønsker for ruten. Så jeg kender ikke nogen beløbsstørrelse, eller om der er andre opgave, vi som kommune kan løfte. Men der skal i hvert fald lyde det signal, at vi er meget opmærksomme på, der er en overvældende succes, og at vi ikke er gearet til den endnu, tilføjer han.

67881319_10157632104603679_5095519354246660096_n.jpg
Læs også
Uhyggeligt syn i øde område - fandt flere døde heste skåret op
67881319_10157632104603679_5095519354246660096_n.jpg
Læs også
Uhyggeligt syn i øde område - fandt flere døde heste skåret op

Ud over Vordingborg Kommune har Realdanias kampagne Stedet Tæller støttet projektet med fondsmidler.


Nyhedsoverblik