Trods restriktioner lavede hotel festlig nytårsfest med fyrværkerishow

Der var højt humør, da gæsterne fejrede nytårsaften på Hotel Frederiksminde i Præstø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De sidste glas med vin blev serveret klokken 22 - og champagnen blev sat ind i kasser, og ventede til nytåret.

Med restriktioner og en galoperende corona-epidemi var det en meget anderledes nytårsaften på Hotel Frederiksminde i Præstø i år - men ikke med mindre humør end normalt.

Læs også
Raket fløj gennem vindue til bibliotek
Læs også
Raket fløj gennem vindue til bibliotek

- Det er super dejligt. Dejlig mad - og god stemning, siger Charlotte Thode fra Vallensbæk.

- Det er jo en helt fantastisk magisk aften, siger Connie Mikkelsen fra Køge.

Højt humør trods restriktioner

I lyset af corona var der lagt op til en mere afdæmpet fest - men gæsterne var alligevel i festhumør på trods.

- Min kære mor bliver 80 i dag. Så jeg er taget hjem fra Tanzania for at være med i dag, siger Jimmy Mikkelsen.

- Folk er normalt meget glade og forventningsfulde. Det er de også i dag, men det bliver en fest på nogle andre premisser. Folk virker forstående, men det er nok ikke det mest optimale en aften som i aften, siger Patrick Jensen, der er restaurantchef på Hotel Frederiksminde.

Så fyrværkerishow over fjorden

Og selvom festen blev dæmpet lidt nogle timer før midnat, så kunne intet tage livet af den.

- Jeg har højtaler med, og vi har musik, og vi skal nok få en sjov aften og sørge for, at vi kommer godt ind i 2022, sagde Connie Mikkelsen.

Læs også
Øjenlæge: - Ingen mister synet efter årets nytår i vores område
Læs også
Øjenlæge: - Ingen mister synet efter årets nytår i vores område

I Præstø var også selve fyrværkeri-affyringen sat i system. Sammen med Hotel Frederiksminde havde en række erhvervsdrivende i byen nemlig sluttet sig sammen om at lave et professionelt fyrværkerishow ud over fjorden i forbindelse med nytåret.

- Det var jo helt amazing, lød det fra en tilskuer, da de store fyrværkeribomber eksploderede i et farvevæld over vandet.

Det er første år i år, at der har været fyrværkerishow i Præstø.


Nyhedsoverblik