Tre ”døvstumme” tricktyve anholdt for falsk indsamling

To mænd og en kvinde udgav sig for at være døvstumme i Vordingborg og Nykøbing Falster lørdag. De blev anholdt og fik en advarsel af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har igen og igen advaret mod falske indsamlinger til døve flere steder i regionen den seneste tid – og lørdag var den så gal igen.

Her forsøgte to mænd og en kvinde sig nemlig med endnu at snyde forbipasserende for pengde både ved Rema 1000 i Vordingborg og på Herningvej i Nykøbing Falster lørdag eftermiddag.

De tre personer spillede døvstumme og lod som om, de samlede penge ind til at hjælpe døve, men befolkningen begge steder var årvågne og alarmerede politiet.

- De blev alle tre anholdt og de har fået en advarsel for forsøg på bedrageri og er nu efterfølgende blevet løsladt, fortæller vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet skal gruppen første gang have en advarsel og hvis de tre personer forsøger at lave samme nummer, vil de blive sigtet.

Politiet håber, at borgere i hele regionen fortsat vil være opmærksomme, hvis de ser nogen forsøge at samle ind:

- Vi opfordrer folk til ikke at give noget og samtidig til at ringe til os, siger vagtchefen. 


Nyhedsoverblik