Trafikkontrol på motorvej: Kørte 178 hvor man måtte køre 90

644 får en bøde, 94 får klip og to mister kortet betinget efter politiet søndag eftermiddag og aften kontrollerede hastigheden på Sydmotorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seks ud af syv bilister på Sydmotorvejen kørte helt efter reglerne – men hele 644 bilister på Sydmotorvejen kan se frem til at modtage en bøde, efter politiet kontrollerede fart på Sydmotorvejen søndag.

Hurtigste bilist kørte hele 178 kilometer i timen på strækningen, hvor man maksimalt må køre 90.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Trafikkontrollen blev foretaget på Sydmotorvejen ved Farø-broerne, hvor hastigheden er nedsat, fordi der ikke er noget vigespor, og hvor der samtidig har været flere alvorlige trafikulykker.

Ud over de 644 fartbøder, så skal politiet også uddele 94 klip i kørekortet. Og samtidig skal de to hurtigste bilister inden for de kommende tre måneder bestå en kontrollerende køreprøve, hvis de også i fremtiden skal køre bil.

Trafikkontrollen blev udført søndag i tidsrummet mellem klokken 13.20 og 20.10.


Nyhedsoverblik