Tabt trailer skabte problemer ved Farø

En tabt kølevogn fra en lastbil skabte torsdag problemer på Farøbroerne. Politiet opfordrede bilister på vej mod syd til at tage Storstrømsbroen i stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tabt lastbilscontainer ved Farøbroen betød torsdag aften lang kø på Sydmotorvejen i sydgående retning.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Der var et spor farbart på broen, men der dannede sig en lang kø bagud, så vi opfordrede alle bilister på vej i sydgående retning til at køre af ved Vordingborg eller Udby og tage Storstrømsbroen i stedet, siger vagtchef Søren Østervig.

Uheldet skete efter stormvarslet for vores område var blevet ophævet – men mens vindfølsomme køretøjer stadig blev frarådet at køre over Farøbroerne. Det er den anden anhænger, der forulykker på broen torsdag.

Søren Østervig oplyser, at sen anden omgang problemer på broen blev skabt af en kølecontainer på 6*4 meter, der blev tabt fra en anhænger.

- Der er ingen meldinger om personskade ved uheldet, og vejhjælp fiksede problemet, siger Søren Østervig.


Nyhedsoverblik