Stort spillested overlever mindst fire år endnu

Musikken vil fortsat spille på Stars de næste fire år. Spillestedet i Vordingborg får statsstøtte frem til 2020.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det regionale spillested Stars i Vordingborg er sikret eksistensen de næste fire år.

Det skriver Sjællandske.

Statens Kunstfond har valgt at fortsætte støtten på 1,7 millioner kroner om året fra 2017-2020.

Spillestedets leder er glad for at de musikalske aktiviteter kan fortsætte,  men havde håbet på et lidt større beløb.

- Vi havde søgt om 1,8 millioner kroner. Udgifterne stiger, så det betyder nok lidt færre koncerter for at fastholde kvalitetsniveauet, siger Andreas Linsdell til avisen.

Stars modtager også støtte fra Vordingborg Kommune.


Nyhedsoverblik