De fleste kaster sig over praktiske byggeprojekter som for eksempel en carport eller en udestue. Og hvis det går vildt for sig - et shelter eller en ny etage på huset.
Men på Møn har Camilla og Kåre Netterstrøm kastet sig over et noget mere opsigtsvækkende projekt. De har nemlig bygget en kuppel til at dyrke yoga i.
Det er helt klart lettere at lave en kasse. Det skal jeg ærligt stå ved
- Man kalder det en dome. Og det er et kuppeltformet rum, siger Camilla Netterstrøm.
Det skulle være rundt, flot og med udsigt over vandet
Camilla og Kåre Netterstrøm driver til daglig et yogacenter. De startede med undervisning hjemme i stuen. Men drømmen var større, så da de fik chancen for at bygge nyt var de ikke i tvivl.
- Så tænkte vi, det skal være rundt. Det skal være flot. Det skal være med udsigt ud over vandet. Det skal være med god akustik og i det hele taget bare indbyde til andægtighed, yoga og meditation, siger Kåre Netterstrøm.
Artiklen fortsætter under billedet.
Nu står de så med det færdige resultat i baghaven. Men vejen til en syv meter høj kuppel var lidt af en udfordring.
- Det er helt klart lettere at lave en kasse. Det skal jeg ærligt stå ved. Det er et større projekt at bygge, og der er ikke så mange, der ved noget om det, siger Camilla Netterstrøm.
Du kan selv se dig omkring i kuplen i boksen herunder. Du kan flytte motovet ved at trække i billedet. Foto: Kåre Netterstrøm. Artiklen fortsætter under 3d-fotografiet.
Arkitekt fra Færøerne hjalp til
Parret allierede sig med en færøsk arkitekt og lokale håndværkere. I 2017 blev fundamentet lagt.
Siden har de arbejdet med detaljerne - som for eksempel græsset på taget.
- Normalt har man jo sedomgræs, men arkitekten var fra Færøerne, så han mente, at det skulle bare være græs, siger Kåre Natterstrøm.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det er et åndbart hus, og det gør det skønt at være i
Og så er der alle de andre ting, der gør kuplen på Møn til noget helt specielt.
- Det er et åndbart hus, og det gør det skønt at være i. Og så er det et træhus med papiruld. Og så har vi brugt fåreuld som det inderste lag isolering, og det giver et enormt godt indeklima, fordi de er med til at rejse lufte.
Artiklen fortsætter under billedet.
Bilister stopper op for at kigge
Sidste sommer så det sådan ud:
Artiklen fortsætter under billedet.
Nu er værktøjet lagt på hylden, og yogamåtterne er så småt fundet frem.
- Det er jo sådan en grundlæggende geometrisk form bestående af femkanter og sekskanter, som skaber et specielt udtryk, og som også skaber en speciel energi i hele huset, siger Kåre Netterstrøm.
Artiklen fortsætter under billedet.
Camilla og Kåre Netterstrøm har gjort drømmen om en kuppel i baghaven til virkelighed.
Om sommeren er der en hel række af folk, der står og kigger
- Alle biler, der kører forbi, de gasser ned her og skal lige kigge. Om sommeren er der en hel række af folk, der står og kigger, siger Kåre Netterstrøm.
Tysk kunstner har dekoreret væggene
Den tyske kunstner Judit Jaahnvi Hildebrandt er i gang med de sidste penselstrøg.
- Det her er en akrylfarve. Jeg laver forskellige linjer, og så blander jeg farverne, når jeg maler.
Artiklen fortsætter under billedet.
I løbet af ni måneder har hun sat kulør på 110 kvadratmeter væg i den nye og ret opsigtsvækkende bygning på Møn.
- Jeg lægger intensitet i maleriet. Det kan du mærke bagefter. Det kommer tilbage som energi, siger kunstner.
Artiklen fortsætter under billedet.
Præcis som energien samler sig i alle former og farver inden i huset - så er der også noget helt særligt ved at se bygningen udefra.
Artiklen fortsætter under billedet.
Nu glæder ægteparet sig bare til at åbne - sådan helt officielt. Og de håber at kuplen kan indbyde til meget andet end yoga.
- Vi ved jo, at der er et hav af kunstnere og musikere her på øen, og man kunne også lave nogle intimkoncerter her eller noget mere eksperimenterende musik her, siger Camilla Netterstrøm.
Den 8. februar afholder ægteparret på Møn officiel indvielse og åbning af Domen.