Stor interesse for privat ø - den bliver vist frem for købere i næste uge

Mange har vist interesse for at købe Masnedø Kalv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ejeren af øen Masnedø Kalv skal i næste uge vise øen frem for flere interesserede købere.

Det fortæller ejendomsmægler Mick Damm fra firmaet Lützau.

Øen i Storstrøm blev sat til salg i sidste uge, og det har vakt flere potentielle køberes interesse, fortæller ejendomsmægleren.

Fra Masnedø Kalv har man udsigt til Storstrømsbroen.
Fra Masnedø Kalv har man udsigt til Storstrømsbroen. Foto: Mick Damm - Lützau

- Der har været stor interesse for den, fortæller Mick Damm, der oplyser, at Lützau har haft mindst syv-otte konkrete henvendelser og flere forespørgsler.

- Vi bistår med at arrangere og koordinere selve fremvisningerne, mens det er sælger selv, der sejler kunderne ud til øen, fortæller han.

Masnedø Kalv er sat til salg for 10 millioner kroner, og for den sum får man i alt 23.254 kvadratmeter ø.

Fossiler og ynglende fugle

Masnedø Kalv har et rigt fugleliv og gode forhold til lystfiskeri, skriver Lützau i salgsopstillingen.

Mellem den og Masnedø går der en strøm, hvor ørrederne samles, og fra kysten kan der fiskes både ørreder og hornfisk.

Masnedø Kalv
Læs også
Masnedø Kalv er sat til salg
Masnedø Kalv
Læs også
Masnedø Kalv er sat til salg

På stranden findes mange fossiler, og der er mange ynglende fugle på øen, om foråret er der blandt andet ænder og svaner.

Hvis man skal ud til Masnedø Kalv kræver det, at man kan sejle derhen i en privat båd, og ifølge salgsopstillingen tager det mellem 10 og 15 minutters sejlads til Masnedsund Havn. 

Masnedø Kalv ligger syd for Masnedø.
Masnedø Kalv ligger syd for Masnedø.

Nyhedsoverblik