Stensved-skytte nægter sig skyldig

Ved grundlovsforhøret i Nykøbing Falster i dag nægtede den 21-årige mand sig skyldig. Han er sigtet for drabsforsøg og ulovlig besiddelse af våben.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 21-årige mand, der onsdag aften blev anholdt efter en skudepisode ved Kulsbjerg Skolen i Stensved, nægter sig skyldig.

Klokken 14 i dag blev den sigtede fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster. Grundlovsforhøret sker bag lukkede døre. Det eneste der er kommet frem er, at den 21-årige mand nægter sig skyldig i begge sigtelser. Han er sigtet for drabsforsøg og ulovlig brug og besiddelse af våben.

Skolen lukket hele dagen

Kulsbjerg Skole har i dag været lukket, men Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at episoden ikke har relation til skolen. Skolen er kun spærret af, så politiet kan efterforske sagen.

Den 21-årige mand har angiveligt affyret skud mod tre personer. Forinden episoden havde han på nettet haft en diskussion person, der kalder sig for ”serberen”. 


Nyhedsoverblik