Stangberuset spritbilist var for fuld til at blæse i alkometer

En svært beruset kvinde kan se frem til et retsligt efterspil, efter hun sent mandag aften kørte spirituskørsel og endte med at køre galt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvinde fra Vordingborg kan se frem til et retsligt efterspil, efter politiet sent mandag aften fandt hende sovende i sin bil i Vordingborg.

Hendes bil havde slingret så meget, at den var kommet over i den modsatte side af vejen, hvor den havde ramt autoværnet og havde sat sig fast i den bløde rabat. Hun sad stadig i førersædet, nøglen sad i tændingen og var drejet rundt, selvom bilen var gået i stå.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 

LÆS OGSÅ: Elektriker gjorde makabert knoglefund

 

Sjælden dobbelt

- Hun var så beruset, at hun ikke var i stand til at samarbejde med politiet eller til for eksempel blæse i alkometeret, så vi tog hende med og fik taget en blodprøve, fortæller vagtchef Ehm Christensen.

Han oplyser, at det er sjældent, at politiet træffer så berusede kvinder i trafikken. Hun var dog ikke den eneste svært berusede kvinde i trafikken natten til tirsdag. Også i Dalmose blev en kvindelig spritbilist anholdt. Her lød alkometer-målingen på næsten 2 promille alkohol i blodet.

 

LÆS OGSÅ: Borgere vil kræve erstatning efter vejlukning

 

 


Nyhedsoverblik