100 spejdere fejrede lørdag, at Farøbroerne fylder 30 år i år.
Arrangementet blev afholdt i Ellehammerhuse under temaet ”Vi bygger bro” i Vordingborg, hvor både KFUM-Spejderne, De Grønne Pigespejdere og Det Danske Spejderkorps var til stede.
Foruden forskellige aktiviteter, såsom ordleg, billedquiz og orienteringsløb, fik de store spejdere over 10 år desuden lov til at sejle en tur med Marinehjemmeværnet.