Skeletter havde 0 huller

Stormen Bodil afslørede tre gamle skeletter ved Vordingborg. De er nu blevet undersøgt nærmere. Deres tænder og knogler afslører detaljer om deres liv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var strandgæster, der først opdagede tænder og knoglerester på Ore Strand ved Vordingborg.

Nu har Museum Sydøstdanmark fundet ud af, at resterne fra de tre forskellige skeletter stammer fra samme grav, og at der er tale om to mænd og en kvinde.

Begravelserne er ikke sket samtidig, så der er altså tale om genbrug af graven.

Kvinden havde ondt i albuen

Personerne skønnes til at have været i midt 20-erne til slut 30-erne da de døde, og at de er fra et sted mellem den yngre jernalder og vikingetiden, skriver Museum Sydøstdanmark i en pressemeddelelse.

Læs også: 3 skeletter fundet efter Bodil

Mens hun levede havde kvinden fået ødelagt sin venstre albue, men har levet med sin skavank i længere tid, inden hun døde.

Hvad, de tre mennesker døde af, har arkæologerne ikke kunne se.

Havde nul huller
Undersøgelser afskeletternes tænder, viser, at de var meget slidte af grov kost, men de havde ingen huller.

Ud over skeletterne blev der fundet en kniv ved den ene mands hofte.

Fundet af graven er ifølge museet særligt spændende, da skeletterne indgår i en længere række af grave fra jernalderen, der alle ligger langs kyststrækningen.

Se video: Bodil afslørede menneskeskelet

Musset takker i pressemeddelelsen de mange interesserede, der kiggede forbi og fortalte om andre ting, der var fundet i området.


Nyhedsoverblik