Skaller har invaderet Præstø Havn

Tusindvis af skaller har invaderet Præstø Havn. Store stimer er søgt ind i havnen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Store stimer af skaller har invaderet Præstø Havn. Det er næsten, så de står lodret, for at alle skallerne kan være i havnen.

Martin Haoharn fra Præstø har indsendt både billedet til denne artikel og videoen nedenfor af fænomenet.

- Læg mærke til at der næsten er flere fisk end vand i Præstø Havn ved havnefoged-kontoret, skriver han i en mail til TV ØST.

Havnefoged Helmuth Jakobsen bekræfter, at der er store stimer af skaller i havnen.

- Det er noget der sker næsten hvert år - og de skal næsten stå lodret for at kunne være i havnen, siger han.

For biolog Jimmi Spur Olsen, Vordingborg Kommune, er de store stimer i Præstø Havn bevis på, at bestanden af skaller i området er stigende.

- Det er den hastigt faldende vandtemperatur, der er årsag til at skallerne samler sig i havnen. Det er helt normalt, at de samler sig i stimer på denne årstid, men jeg har aldrig observeret det i Præstø Havn. Det sker normalt i søer, slår Jimmi Spur Olsen fast.

Han fortæller, at skaller er ferskvandsfisk - og at de har sværere ved at overleve i saltvand, når temperaturen falder.

- Derfor kunne skallerne være ved at søge mod henholdsvis udløbene af Tubæk Å og Even Å, siger han.


Nyhedsoverblik