Skal snart for retten - tiltalt for at kvæle ekskæreste og brænde hendes lig

En mand er tiltalt for at have slået sin ekskæreste ihjel ved at kvæle hende og bagefter brænde liget på gårdspladsen. Nu skal sagen snart for retten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En nu 59-årig mand er tiltalt for at dræbe sin ekskæreste og derefter brænde hendes lig på gårdspladsen.

I januar 2020 skal sagen for retten i Nykøbing Falster.

Af anklageskriftet, som TV2 ØST har fået indsigt i, fremgår det, at manden er tiltalt for manddrab.

Den 10. marts 2019 mellem klokken 11.50 og klokken 18.25 på adressen i Askeby på Møn har manden angiveligt dræbt sin ekskæreste ved kvælning - ifølge anklageskriftet ved omsnøring af halsen.

Læs også
Politi: Mand forsøgte at brænde samlevers lig på gårdsplads efter drab
Læs også
Politi: Mand forsøgte at brænde samlevers lig på gårdsplads efter drab

Den 59-årige mand er derudover tiltalt for usømmelig behandling af lig, fordi han ifølge anklagemyndigheden har sat ild til liget med brandbar væske. Den dræbte kvinde fik på den måde store brandskader på kroppen.

Skudt af politifolk

Politiet blev den 10. marts klokken 17.52 kaldt ud til en landejendom i Askeby på Møn, hvor politiet ved sin ankomst på ejendommens gårdsplads fandt liget af en person. 

I jagten på gerningsmanden måtte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi igangsætte en mindre menneskejagt i området, hvor flere politibetjente blev tilkaldt.

På stedet anholdt politiet ejendommens 58-årige mandlige beboer, som var identitisk med kvindens ekskæreste. I den forbindelse måtte politiet affyre skud mod manden, der blev såret.

Læs også
Politiet sårer mand med skud efter fund af lig på ejendom
Læs også
Politiet sårer mand med skud efter fund af lig på ejendom

Den anholdte blev indlagt til behandling og derfor fremstillet in absentia i retten i Nykøbing Falster med krav om varetægtsfængsling.

Spyttede politiet i ansigtet

Den 58-årige mand, der blev hårdt såret, måtte efterfølgende indlægges på Rigshospitalet.

Hans tilstand blev ved grundlovsforhøret betegnet som ”svært dårlig”. På grund af medicin var han ikke ved bevidsthed, da grundlovsforhøret fandt sted.

Af anklageskriftet fremgår det, at han var indlagt på intensiv afdeling, og her er han tiltalt for at udøve vold mod personer i tjenester eller hverv. Han skulle angiveligt have spyttet en politiassistent og en politibetjent i ansigterne.

Læs også
Mand tiltalt for at dræbe kæreste og brænde hendes lig på gårdsplads
Læs også
Mand tiltalt for at dræbe kæreste og brænde hendes lig på gårdsplads

Dermed er manden altså i alt tiltalt for manddrab, usømmelig omgang med lig samt vold mod personer i offentlig tjeneste.

Straffesagen kommer til januar til at køre ved Retten i Nykøbing Falster. Den tiltalte nægter sig skyldig.


Nyhedsoverblik