Selskaber prækvalificeret til opførelse af havmøllepark

Energistyrelsen har nu prækvalificeret syv selskaber og konsortier til at deltage i udbuddet af Kriegers Flak havmøllepark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I alt syv selskaber er blevet prækvalificeret af Energistyrelsen til opførelse af Danmarks største havmøllepark Kriegers Flak øst for Møn.

Det fortæller P4 Sjælland i dag.

Største antal af ansøgere

De syv selskaber og konsortier er udpeget ud fra de otte ansøgninger, som styrelsen modtog i begyndelsen af oktober, og det slår ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren alle rekorder. 

- Vi står med det højeste antal prækvalificerede tilbudsgivere nogensinde i dansk vindhistorie. Jeg både tror og håber, at den store konkurrence om at vinde Kriegers Flak-udbuddet vil føre til den bedst mulige pris, hvilket vil være til gavn for de danske elforbrugere, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt ifølge Energistyrelsens hjemmeside. 

Kriegers Flak havmøllepark bliver på 600 megawatt og vil komme til at forsyne omkring 600.000 husstande med strøm. Havmølleparken forventes at stå færdig i 2021.


Nyhedsoverblik