Sammenstød på motorvej: Motorolie på vejbanen

En tysk lastbil blev tidligt lørdag morgen påkørt af en minibus på Sydmotorvejen ved Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydmotorvejen blev kortvarigt spærret tidligt lørdag morgen efter et mindre trafikuheld mellem Udby og Vordingborg i sydgående retning.

En minibus var kort før klokken seks kørt ind i en tysk lastbil, og motorolie fra lastbilen løb ud på vejbanen.

- Der kom en del motorolie ud på vejbanen, så det tog lidt tid at få renset det op, siger vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ingen kom til skade ved uheldet.

 


Nyhedsoverblik