Rotterede i Ringsted: Kommune udsteder påbud

Ejeren af en udlejningsejendom i Ringsted, som er inficeret af rotter, har fået et påbud fra kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ejeren af en udlejningsejendom i Ørslev nær Ringsted har fået udstedt et påbud af kommunen. Det skriver Sjællandske.

- Vi har en god dialog med ejeren, men for at være sikker på, at vi lever op til vores myndighedsansvar indleder vi nu en påbudssag, hvor ejeren får ganske få uger til at lukke de huller i ejendommen, som der er blevet fundet, siger Centchef for Teknik og Miljø i Ringsted Kommune, Thorbjørn Fangel, til Sjællandske.  

Onsdag foretog Ringsted Kommune, skadedyrsfirmaet Kiltin og udlejeren en inspektion af udlejningsejendommen i Ørslev, hvor der blev påvist huller i murværket, hvor rotterne har kunne møve sig ind i bygningen.

Mandag besøgte TV ØST et ungt par, som bor i udlejningsejendommen, hvor rotterne nærmest har overtaget bygningen.

Parret har forskanset sig i stuen, mens rotterne har overtaget soveværelset og køkkenet.  

- Det her er ikke længere vores hjem. Rotterne har overtaget, hvad der var vores. Vi kan ikke have vores ting her, og vi sover på sofaen, fordi de har gnavet af vores madras. Vi er heller ikke trygge ved at sove på sofaen. Der har rotterne også været, siger Karina Espersen til TV ØST.  

Se TV ØSTs indslag fra mandag ved at klikke på billedet øverst i artiklen.  


Nyhedsoverblik