Psykiatrien i Vordingborg bruger mindre tvang

Hos Psykiatrien Syd i Vordingborg har man på fire år halveret brugen af bæltefikseringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I psykiatrien i Vordingborg har man de seneste fire år haft stor succes med at nedbringe antallet af bæltefikseringer. Næsten 50 procent er brugen blevet reduceret.

- Vi er begyndt at arbejde på en lidt anderledes måde og i stedet skabe et miljø sammen med patienterne, hvor der er trygt at være og hvor vi lytter meget mere til patienterne, siger afdelingssygeplejerske Connie Anette Pedersen til TV ØST.

En ny fremgangsmåde, som er til stor gavn for både personale og patienter.

- Én ting er, at man ikke selv bliver bæltefikseret, men man oplever heller ikke de andre patienter blive bæltefikseret så hyppigt, og det giver jo et roligere miljø, fortæller ledende overlæge, Dorthe Goldschmidt fra Psykiatrien Syd i Vordingborg.

Mål for 2020 nået

quote Vi er begyndt at arbejde på en lidt anderledes måde og i stedet skabe et miljø sammen med patienterne, hvor der er trygt at være og hvor vi lytter meget mere til patienterne

Connie Anette Pedersen, afdelingssygeplejerske 

Sundhedsministeriet og de danske regioner har indgået aftale om at halvere brugen af bæltefikseringer i psykiatrien frem mod 2020. De mål er nu stort set opfyldt på de psykiatriske afdelinger i Vordingborg. Også tidligere patient på stedet, Charlotte Ambus, har oplevet en forandring på stedet.

- De er blevet gode til at lytte til patienter og måske tage det på forhånd inden man bliver nødt til at bæltefiksere, siger Charlotte Ambus, der i dag besøger afsnittet jævnligt, men er trappet ud af sin medicin. 

Oringe
Læs også
Flere ansatte skal hindre overfald på psykiatrisk hospital
Oringe
Læs også
Flere ansatte skal hindre overfald på psykiatrisk hospital

Ifølge Landsforeningen for Psykisk Sundhed er brugen af bæltefiksering på landsplan nogenlunde nedadgående dog med regionale forskelle. Formanden er dog alligevel imponeret over resultaterne i Vordingborg.

- Jeg har ikke hørt om nogen, der har nået så langt på så kort tid, så med den erfaring, jeg har, den viden, jeg har, så tror jeg, at de har den gule førertrøje lige i øjeblikket, fortæller formand for SIND, Knud Kristensen.

Tvang er blevet analyseret

Ifølge Psykiatrien Syd har de blandt andet kigget kritisk på hver en bæltefiksering, de har foretaget og på dén måde, har de analyseret og er blevet klogere.

- Det betyder meget, at vi prøver på at forstå, hvad det er, der er på spil for de her patienter, der bliver indlagt, fortæller afdelingssygeplejerske Connie Anette Pedersen.

Personalet på den psykiatriske afdeling tror ikke på en afdeling fuldstændig uden brug af bæltefiksering.  Men de vil gerne arbejde på at nedbringe antallet yderligere.

Politi
Læs også
Tvangsindlagt mand stak af i Vordingborg
Politi
Læs også
Tvangsindlagt mand stak af i Vordingborg

 


Nyhedsoverblik