Prøvehus skal lokke tilflyttere til Møn: Flere familier på ventelisten

Et gratis ophold i et hus i Damme på det vestlige Møn skal være med til at lokke nye indbyggere til området, står det til Vestmøn Lokalråd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De frivillige fra Vestmøn Lokalråd arbejder lige nu på istandsættelsen af et hus på Fanefjordgade i landsbyen Damme. Inden længe skal huset nemlig være klart til børnefamilier, som vil prøve at bo på Møn.

Huset har lokalrådet fået gratis til rådighed de næste tre år, og gør det nu muligt at låne det ud til folk fra eksempelvis København, som kan bo i huset to-tre uger ad gangen.

- Potentielle tilflyttere skal kunne bo her og finde ud af, hvor skønt der er på Møn, fortæller formand for Vestmøn Lokalråd, Jørn Svenstrup til TV ØST. 

Jørn Svenstrup, formand for Vestmøn Lokalråd.
Jørn Svenstrup, formand for Vestmøn Lokalråd. Foto: TV2 ØST

quote Når først de har boet her tre uger og oplevet, hvor dejligt her er, så er der ingen vej tilbage, så er de solgt.

Jørn Svenstrup, formand for Vestmøn Lokalråd

To familier står allerede på ventelisten

Lokalrådet har puslet på idéen i flere år – og nu har Vordingborg Kommune givet 70.000 kroner i støtte til projektet til istandsættelse af huset. To familier står allerede på venteliste til at bo et par uger i huset.

- Vi synes selv, vi har så mange ting at tilbyde, så det må man ikke gå glip af, forklarer Lillian Sand, bosætningsambassadør fra Vestmøn Lokalråd. 

Lillian Sand, bosætningsambassadør fra Vestmøn Lokalråd.
Lillian Sand, bosætningsambassadør fra Vestmøn Lokalråd. Foto: TV2 ØST

Ifølge tal fra boligsiden Boliga, er antallet af solgte huse steget stille og roligt på Møn de seneste par år. Også den lokale ejendomsmægler er begejstret for idéen om et prøvehus – især til de skeptiske københavnere.

- Det kan jo betyde at dem, der tvivler lidt og er lidt bange for det, at de måske får et skub til at prøve det og hvis de er glade for det, jamen hvorfor så ikke taget springet, lyder det fra Lena Hansen, der er indehaver af EDC Møn.

quote Vi har så mange ting at tilbyde, så det må man ikke gå glip af.

Lillian Sand, bosætningsambassadør fra Vestmøn Lokalråd

Over 90 familier er flyttet til det vestlige Møn

De seneste fem år har lokalrådet på Vestmøn arbejdet målrettet på bosætningen i området, og siden begyndelsen er over 90 familier da også flyttet til det vestlige Møn.

Endnu flere indbyggere vil dog komme til, spørger man lokalrådsformanden. 

Vordingborg Kommune har givet 70.000 kroner til projektet. Nu er frivillige i gang med at give huset en opfriskning.
Vordingborg Kommune har givet 70.000 kroner til projektet. Nu er frivillige i gang med at give huset en opfriskning. Foto: TV2 ØST

- Når først de har boet her tre uger og oplevet, hvor dejligt her er, så er der ingen vej tilbage, så er de solgt, siger Jørn Svenstrup.

Ifølge planen skal huset være færdigt og klar til indflytning 1. maj. 

oplaeg_flere_flytter_til_guldborgsund.jpg
Læs også
Tilflytterne strømmer til Guldborgsund
oplaeg_flere_flytter_til_guldborgsund.jpg
Læs også
Tilflytterne strømmer til Guldborgsund

Nyhedsoverblik