Problemer med lægemangel løses nu

På trods af fremgang i lægeantallet, så er der for få praktiserende læger i yderkommunerne. Men nu er der åbnet et nyt lægehus i Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det for nyligt kommet frem, at der i fremtiden vil være langt flere læger end antaget. Dog er der fortsat et problem med at skaffe praktiserende læger – i særdeleshed i yderkommunerne.

Det problem er der nu en løsning på i Vordingborg, hvor der er åbnet et nyt lægehus den 1. marts.

Det skriver Sjællandske.

Skal dæmme op lægemangel

Den nye klinik på Færgegårdsvej 15P, bygning 44, i Vordingborg, skal være med til at dæmme op for lægemanglen i kommunen.

Halvdelen af de nuværende læger i Vordingborg Kommune er, ifølge en opgørelse fra Kommunernes Landsforening, ved at nærme sig pensionsalderen.

Derfor er denne nye klinik er kærkommen mulighed for at få nye læger til kommunen.

-Vi starter med 1700 patienter og har yderligere 700 patienter på vej fra en anden lægepraksis, der lukker. Normtallet er 1600 patienter pr. læge, så det svarer til cirka halvanden læge, der vil være fast tilknyttet klinikken, fortæller Niels H. Riewerts Eriksen, sundhedsdirektør for Nordic Medicare, til Sjællandske.

Nordic Medicare er selskabet, som har skrevet kontrakt med Region Sjælland om den nyåbnede lægeklinik.


Nyhedsoverblik