Præstø-ofre slipper for Landsretten

Anklagemyndigheden har netop besluttet, at de tidligere elever på Lundby Efterskole ikke skal vidne i ankesagen om Præstøulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere af elevernes forældre siger i dag til P4 Sjælland, at de er LETTEDE over, at der ikke endnu engang skal rives op i minderne om den tragiske ulykke på Præstø fjord, hvor 13 elever og 2 lærerer kæntrede i en dragebåd i februar 2011.

Det er skolens forstander Truels Truelsen, der har anket sagen til Landsretten. I byretten blev han idømt 60 dages betinget fængsel og mistede samtidig retten til at undervise til søs. Sagen begynder den 4. november.