Politiet spærrede vej efter voldsomt slagsmål

Fredag morgen har politiet spærret en vej ved Stege, fordi de leder efter spor efter et slagsmål mellem to brødre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
OPDATERING:
Klokken 6.15 er vejen åben igen.

Et slagsmål mellem to brødre natten til fredag er årsagen til, at bilister her til morgen må finde sig i en spærret vej omkring rastepladsen De hvide sten ved Stege.

Det er Kostervej ud for nummer 68, der er spærret.

- Hundene er i gang med at søge derude, så vi har spærret af for at give dem lidt arbejdsro, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lars Denholt.

Læs også
Politiet afspærrer område i Holbæk efter større slagsmål
Læs også
Politiet afspærrer område i Holbæk efter større slagsmål

Klokken 02.30 fik politiet en anmeldelse om et slagsmål på rastepladsen. Da en patrulje kom til stedet, mødte betjentene en mand, der havde været oppe at slås med sin bror, der dog ikke var at finde på stedet. Begge to er i 20'erne. 

- Vi kan ikke helt finde ud af, hvad der er foregået, og om der er brugt våben, så det er blandt andet derfor vi afsøger området derude, lyder det fra vagtchefen.

Vejen er spærret i begge retninger. Politiet råder bilister til i stedet at køre over Bogø eller via Damsholte, Store Lind, Kostervig. 

Manden, som politiet traf på rastepladsen, blev efterfølgende kørt til kontrol på sygehuset, men er ikke kommet noget alvorligt til. 


Nyhedsoverblik