Politiet leder efter 73-årig kvinde: Har søgt hele natten

En 73-årig kvinde er torsdag eftermiddag gået fra plejehjemmet Solvang i Vordingborg. Politiet beder nu borgere holde øje med udhuse og haver.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politi og politihunde har torsdag aften og natten til fredag søgt efter 73-årige Vibeke Høien uden held.

Hun gik torsdag eftermiddag fra plejehjemmet Solvang i Vordingborg.

- Vi fik anmeldelsen klokken 18.30. Da havde hun været væk i tre timer, fortæller Henrik Karslen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kig i haver og udhuse

Den 73-årige kvinde var iklædt sorte bukser og en brun pelsfrakke, da hun forlod plejehjemmet.

- Hun er alderssvækket, men godt gående, tilføjer vagtchefen.

​ ​

Trods en intens eftersøgning er det altså ikke lykkes politiet at finde kvinden, og derfor beder ordensmagten nu beboere i Vordingborg holde øje med deres haver og udhuse.

Politi politibil
Læs også
Efterlyst mand fra Korsør er fundet
Politi politibil
Læs også
Efterlyst mand fra Korsør er fundet

- Vi håber, at hun bare er gået ind i en have, og at hun bliver fundet der, siger Henrik Karslen.

Politiet skriver klokken 8.40 på Twitter, at borgere i Præstø også meget gerne må kigge efter Vibeke Høien.

- Vibeke har tidligere boet i byen og kan muligt søge tilbage, lyder det fra politiet.

Hvis du ser Vibeke Høien, kan politiet træffes på telefon 114.


Nyhedsoverblik