Politiet jagtede stjålet bil flere kilometer

En 22-årig mand bag rattet i stjålet bil nægtede at overgive sig. Og forsøgte også at stikke af fra politiet til fods.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En politipatrulje måtte torsdag aften omkring klokken halv ti træde godt på speederen, da de eftersatte en stjålet bil på vestmotorvejen ved Slagelse.

En 22-årig mand sad bag rattet i den stjålne Ford og da betjentene forsøgte at standse bilen satte den unge mand i stedet farten op og ræsede flere kilometer ud ad motorvejen.

Ved Borup skiftede bilen dog pludselig retning og kørte retur ad motorvejen mod vest – nu med flere politibiler lige i hælene. Chaufføren i den stjålne bil overhalede flere andre biler indenom i nødsporet, men ved afkørsel 36 ved Ringsted sluttede biljagten for den unge mand. Her ventede politiet nemlig med sømmåtter og få kilometer senere måtte manden bag rettet standse bilen, hvorefter han skyndte sig at stikke af til fods over nogle marker.

En politihund fulgte dog sporet af den unge mand til Ørslev Vestervej og klokken 22.16 kunne politiet anholde den 22-årige mand fra Mern.

Den anholdte blev bragt til politistationen i Næstved, oplyser Midt – og Vestsjællands Politi. 


Nyhedsoverblik