Politiet efterlyser Shell-røver

Efterlysning af gerningsmænd fra røveri mod Shell i Vordingborg

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag aften klokken 22.43 begik en ung mand røveri mod Shell i Vordingborg. Med en cirka 20 centimeter lang køkkenkniv truede han sig til et større antal cigaretter og løb så fra stedet.

Han beskrives som:

  • 17-19 år gammel
  • Cirka 165 centimeter høj 
  • Spinkel 
  • Iført hvid hættetrøje, mørke solbriller, blå jeans og hvide sko

I forbindelse med røveriet begik en anden mand butikstyveri. Han var i butikken 5-10 minutter før røveriet. På selve gerningstidspunktet tog han to flasker spiritus og forlod butikken uden at betale. 

Han beskrives som:

  • 15-18 år 
  • Cirka 175-180 centimeter høj 
  • Langt lyst hår til nakken 
  • Bar kasket, sort jakke og sort T-shirt med hvide mærker foran, blå jeans, hvide gummi sko med røde mærker

Politiet er interesserede i at høre fra alle, der har været på tanken eller i nærheden af tanken søndag på gerningstidspunktet. Ligeledes vil politiet gerne høre, hvis nogen genkender den ene eller begge mændene på billederne.

Politiet kan kontaktes på 114.


Nyhedsoverblik