Politiet efterlyser 85-årig kvinde - har du set Magnhild?

85-årig kvinde fra Præstø har været forsvundet siden mandag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi leder fortsat efter en 85-årig kvinde fra Præstø, som har været forsvundet siden mandag morgen. 

Onsdag deltog 14 redningsfolk og overfladereddere fra Beredskabsstyrelsen i søgningen efter Magnhild Hansen, der sidst er set i sit hjem på Mønvej i Skibinge ved Præstø.  Tidligere har også 20 soldater fra Hjemmeværnet deltaget i søgningen.   

Artiklen fortsætter under billedet.

Personnel fra Beredskabsstyrelsen hjælper onsdag med eftersøgningen.
Personnel fra Beredskabsstyrelsen hjælper onsdag med eftersøgningen. Foto: Beredskabsstyrelsen

Politiet gik tirsdag aften ud med efterlysning og billede af den 85-årige kvinde, der beskrives som 155-160 centimeter høj, almindelig af kropsbygning og med langt hår. Hun er iført lange eller knælange bukser og sandaler. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser Magnhild Hansen ud.
Sådan ser Magnhild Hansen ud. Foto: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

- Der er det her skovområde lige bagved (kvindens bopæl, red.), og vores bekymring går på, at hun er gået derud.

- Folk må gerne kigge i deres udhuse, skure, drivhuse og garager, hvor en ældre, dement kvinde, der har svært ved at orientere sig, måske kan komme på glatis, sagde vagtchef Kent Edwardsen tirsdag aften, hvor politiet søgte med hunde, droner og betjente.

Politiet kan kontaktes på 1-1-4. 


Nyhedsoverblik