Politiet afventer bilundersøgelse i trafikulykke uden vidner

Mand i varebil, der kørte over i modsatte kørebane og ramte en cyklist ved Lundby, var ikke påvirket under kørslen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand i en varebil kørte tirsdag i sidste uge pludselig over i den modsatte kørebane og ramte en 65-årig kvindelig cyklist, der mistede livet på stedet.

Ulykken skete på Lundbyvej ved Køng Kirkevej mellem Vordingborg og Næstved.

Læs også
Kvindelig cyklist dræbt i trafikulykke
Læs også
Kvindelig cyklist dræbt i trafikulykke

Her en uge efter ulykken er det fortsat uvist, hvorfor den 51-årige mand kørte over i modsatte vejbane. Han blev efter ulykken alkohol- og narkotestet, hvilket er gængs procedure.

- Umiddelbart tyder det ikke på, at føreren har været påvirket under kørslen. Vi kan også udelukke slagtilfælde, blodprop og hjerneblødning, siger Mads Justesen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der er ingen vidner til ulykken, som fandt sted om eftermiddagen. Derfor håber politiet, at bilinspektørens undersøgelser af varebilen kan give et svar. Undersøgelsen ventes at være klar om tre til fire uger.

- Det er den, vi sidder og venter på. Vi må sætte vores forhåbninger til, at undersøgelsen giver et svar, siger Mads Justesen.


Nyhedsoverblik