Organiserede cykeltyve på spil

30 stjålne mountainbikes er blevet fundet i et hus nord for Vordingborg. Politiet mener, at organisede cykeltyve står bag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet i Vordingborg har fundet 30 stjålne mountainbikes i et hus nord for Vordingborg. Cyklerne er alle nye og velholdte, og politiet mener, at cyklerne er blevet stjålet som et led i organiseret cykeltyveri, hvor udlændinge har forsøgt at fragte cyklerne til udlandet for efterfølgende at sælge dem.

- Der er jo ingen, der stjæler den mængde af cykler uden at have en ide om, at man skal have dem gensolgt. Så det er organiseret. Det er der ingen tvivl om, siger Ove Møller Nielsen, der er Leder af Lokalpolitiet i Vordingborg.

I foråret blev flere udlændinge anholdt for at have stjålet cykler i Storkøbenhavn for efterfølgende at ville sælge dem på et marked i Litauen.  Politiet i vores region har også før måttet stoppe en lastvogn fuldt med stjålne cykler, som var på vej ud af landets grænser.

Låst cykel med scooterlås

En af dem, som fik stjålet sin cykel, er Matt Lawrence fra Næstved.

- Det er selvfølgelig ret træls og rimelig provokerende. Men nu har jeg taget mine forholdsregler og låst cyklen fast med en scooterlås til et cykelstativ, som er boltet fast. Så lader tyvene formentlig min cykel være en anden gang, siger han.

Heldigvis for ham er hans få år gamle cykel nu kommet hjem i god behold. Men gerningsmændene derimod er stadig på fri fod. 


Nyhedsoverblik