Oprør over lukning af testcenter i Vordingborg fører til genåbning

Det skabte lokal forargelse, at corona-testcentret i Vordingborg flyttede til Stege. Nu får vordingborggenserne alligevel et lokalt testcenter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden midten af november sidste år har borgere i Vordingborg kunnet få en corona-test i deres hjemby. Men i forbindelse med forberedelserne til de kommende vaccinetestcentre valgte Region Sjælland at samle de to funktioner i Stege på Møn.

Beslutningen vakte røre i lokalbefolkningen, som fra på mandag ville stå uden et testcenter i Vordingborg, men nu kommer regionen borgerne i møde på kritikken.

Det fortæller Hanne Schjøning, funktionschef for Det nære sundhedsvæsen og driftsansvarlig for test-stederne i Region Sjælland:

quote Vi vil ikke risikere, at det får den konsekvens, at vores medborgere ikke bliver testet

Hanne Schjøning, funktionschef, Region Sjælland

- Vi har fået en del henvendelser om, at det er problematisk for nogen at køre det stykke. Vi vil ikke risikere, at det får den konsekvens, at vores medborgere ikke bliver testet.

Hun fortæller videre, at det betyder, at det såkaldte supplerende testcenter, som siden november har ligget i Vordingborg, opretholdes.

- Derfor har vi valgt at sige, at den kapacitet, som tilbydes Vordingborg Kommune, vil vi gerne dele på de to matrikler.

Vaccinecenter førte til lukning af testcenter

Baggrunden for beslutningen bunder ifølge Hanne Schjøning i, at Vordingborg Kommune i samråd med Region Sjælland havde et ønske om, at vaccinationerne skulle foregå i Stege – og derfor blev testcentrenes placering indrettet herefter.

- Vi har afsøgt markedet for, om man kan give vaccination lokalt i kommunerne. I den forbindelse har vi kigget på de faciliteter, der er der i forvejen. I den snak indgik et samarbejde med Vordingborg, hvor de havde et ønske om, at deres vaccination skulle ligge i Stege, siger Hanne Schjøning og tilføjer:

- Grunden til, vi nu har ændret de, og bibeholder to teststeder, men kun et vaccinationssted, det er, at regeringen efterfølgende er kommet med et ønske om, at borgere, som ikke arbejder hjemme, bliver hyppigt testet.

Borgmester: Vi har intet haft at sige

I forrige uge har borgmester i Vordingborg Kommune Mikael Smed (S) dog forklaret til TV2 ØST, at kommunen ingen indflydelse har haft på Region Sjællands beslutninger, som han på daværende tidspunkt beskrev som ærgerlig.

- Vi har rigtig mange borgere i Vordingborg, som kan blive ramt, og derfor har vi arbejdet intensivt for at få etableret et alternativt teststed, sagde han tirsdag i sidste uge til TV2 ØST.

Nyheden vækker derfor også glæde på borgmesterkontoret:

- Jeg er rigtig glad for, at der har været et godt samarbejde, og at det er lykkedes at betjene mange borgere i Vordingborg Kommune, uden de skal ud på en lang rejse, siger han og tilføjer:

Læs også
Corona-restriktioner forlænges til 28. februar
Læs også
Corona-restriktioner forlænges til 28. februar

- Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis man skal rejse 30-35 kilometer hver vej, kan man blive fristet til at springe over, selvom det anbefales, at man lader sig teste en gang i ugen. Jeg tror, det er en stor fordel, at det er tæt på, siger Mikael Smed.

Region Sjælland vil i dialog med kommunen køre til Vordingborg eller Stege alle ugens fem dage – med eksempelvis to dage i den ene by og tre dage i den anden. De endelige åbningsdage forventes at blive præsenteret fra i næste uge, oplyser Hanne Schjøning.


Nyhedsoverblik