Nogle af dem, som de store vandmasser gik særligt udover, var de erhvervsdrivende i byen, hvoraf flere stadig har lukket.
Derfor blev der fredag aften afholdt en støttefest i byen, som skal samle penge ind for at promovere byen som en julehandelsby.
Det gør man, da det ikke kun er de lukkede butikker, som lider, men alle byens butikker, da de handlende har holdt sig væk efter stormfloden.
Det fortæller Henrik Westergaard, som er formand for Præstø Handel og Erhverv og initiativtageren til arrangementet.
- Vi er bange for, at de heller ikke kommer, når julehandlen starter, derfor skal vi markedsføre byen. Derfor gør vi det her. Så de husker, at Præstø er her, siger han.
Til aftenens arrangement var der livemusik til gæsterne og en auktion, hvor de erhvervsdrivende havde doneret varer.