¨

Nyt samarbejde skal redde dyreunger fra døden

Hundeførerne var torsdag i gang på marken her ved ved Sallerup. For at være med til at kortlægge dyrenes færden og finde ud af hvor mange, der omkommer i forbindelse med græsslåningen. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Landmænd og forskere har indledt et samarbejde som skal føre til, at så få dyr som muligt bliver dræbt eller kommer til skade under høstarbejde.

Det er lige nu, at dyreungerne kommer til verden. Og det er lige nu, at de er i den største fare for at miste livet igen - fra mange forskellige trusler.

En af truslerne er store landbrugsredskaber på arbejde i marken. I disse dage er slåmaskinerne i fuld gang med at skære græsmarker ned. Det kan hurtigt blive fatalt for et nyfødt rålam.

For at minimere at dyreungerne bliver dræbt eller kommer slemt til skade, arbejder forskere fra Aarhus Universitet sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og en række landmænd i et forsøg, der i første omgang skal kortlægge problemets omfang.

Video: Hør landmand Søren Madsen fortælle, hvorfor så mange rålam mister livet:

00:46

Søren H. Madsen fra Salsbjerggård mellem Vordingborg og Næstved, er en af tre landmænd, der er med i det landsdækkende projekt. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Luk video

En af de landmænd, der deltager i forsøget, er Søren H. Madsen, der driver det økologiske kvægbrug Salsbjerggård ved Sallerup mellem Vordingborg og Næstved.

Desværre må vi sige, finder vi lam, der er taget af maskinerne. Og det er jo trist

John Vinsbøl, hundefører, Næstved

- Alle har interesse i, at så få dyr som muligt omkommer i forbindelse med høstarbejdet. Vi vil jo gerne drive vores landbrug så skånsomt som overhovedet muligt, siger Søren H. Madsen.

Han har derfor stillet sine høstede marker til rådighed for hundeførere, der grundigt undersøger, hvor mange dyr, der omkommer under maskinerne. Det arbejde foregår i disse dage - torsdag var fire hundeførere i gang med at afsøge Salsbjerggårds skårlagte marker.

Fire hunde i gang med afsøgningen

John Vinsbøl fra Næstved var en af de fire hundeførere i aktion:

- Det handler om at kortlægge dyrenes færden. Hvor er dyrene henne, hvordan bevæger de sig, hvor langt er de fra skovkanten, hvor langt er de fra markskel. Typisk på de store marker her, holder de til tæt ved skellene, hvor de sætter lammene, så vi prøver på at finde de steder, siger han.

- Vi skal helst ikke finde nogle dyr, der er døde, men desværre må vi sige, finder vi lam, der er taget af maskinerne. Og det er jo trist, siger John Vinsbøl.

Artiklen fortsætter under billedet

Hundene kommer med ud på marken, lige når græsset er blevet skårlagt. Så skal de finde spor, der kan være med til at kortlægge dyrenes færden. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Projektet holder øje med både agerlandets pattedyr og fugle. Det er i høj grad rålam og harekillinger, der er i farezonen, men også jordrugende fugle har forskernes bevågenhed - fuglenes reder risikerer også at ryge i slåmaskinen.

Senere håber vi så, der kommer en fase 2, hvor vi kan forske i muligheder for at undgå, at dyrene bliver slået ihjel

Ole Roland Therkildsen, leder af projektet, Aarhus Universitet

Problemet har været kendt og diskuteret i mange år. Det bliver ikke mindre med større og hurtigere landbrugsmaskiner, der hele tiden udvikler sig. Men faktisk er der ikke nogen, der ved, hvor slemt det egentlig står til.

- Og det er så det, vi i første omgang har fået penge til at undersøge. Senere håber vi så, der kommer en fase 2, hvor vi kan forske i muligheder for at undgå, at dyrene bliver slået ihjel, fortæller lederen af projektet, Ole Roland Therkildsen, seniorrådgiver ved institut for bioscience ved Aarhus Universitet.

Resultaterne skal være med til at kortlægge, hvor mange dyr, der går til af de forskellige arter. Sammen med Søren H. Madsen deltager to gårde i Jylland i projektet.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Vi skal helst ikke finde nogle dyr, der er døde, men desværre må vi sige, finder vi lam, der er taget af maskinerne, siger John Vinsbøl, der er en af de hundeførere, der hjælper til i forskningsprojektet. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Udover en mulig trussel mod dyrebestandens størrelse, så rummer sagen også en dyreetisk diskussion: Selv om f.eks. rådyret ikke er en truet art på trods af, at mange rålam dør i marken, så bliver der stillet spørgsmål ved, om man kan acceptere, at dyr dør - eller bliver hårdt kvæstet, uden at nogen forsøger at gribe ind.

- Jeg vil endda sige, at problemet var ikke helt så stort, hvis dyrene døde, når de blev ramt af maskinen. Men den lidelsesfase, de kommer ind i, er helt forfærdelig, siger Bengt Holst, der er formand for Det Dyreetiske Råd til Kristelig Dagblad.

Det er også derfor, at projektet lægger op til, at det fortsætter med en del to, hvor der skal forskes i løsninger.

- Det er jo det, vi håber på, siger Ole Roland Therkildsen. At vi bagefter også får midler til at prøve at finde nogle løsninger, der kan reducere problemets omfang samtidig med, at der kan drives rationelt landbrug.

Artiklen fortsætter under videoen.

00:53 Luk video

Ligesom problemet har været kendt i årevis, så har der lige så længe været gjort forsøg på at løse det. Masser af forsøg - papirsposer, dyreurin og varmetermiske kameraer er nogle af eksemplerne.

Ligesom med dyr, der bliver dræbt i trafikken, så ønsker vi selvfølgelig at sørge for, at vi får mindsket de tab af lam så meget som muligt

Søren H. Madsen, landmand, Sallerup

Men ingen har endnu fundet den gode løsning, der både virker og er mulig at bruge i praksis. I et notat til Landbrugsstyrelsen i 2018, skriver forskerne fra Århus Universitet:

Det må overordnet konkluderes, at tiltag, der kan medvirke til at reducere omfanget af høstdrab, kun anvendes i et meget lille omfang. Dette skyldes især de logistiske og praktiske udfordringer, der er forbundet med de tilgængelige løsninger.

Ole Roland Therkildsen tror på, at det er teknikken, der skal løse problemet. Og at det kan lade sig gøre. Forskerne peger på, at der er allerede masser af eksempler på tekniske løsninger på udfordringer i både landbrug og dyrebeskyttelse.

Håb om tekniske løsninger

Og det er da også de tekniske løsninger, som Søren H. Madsen håber, at indsatsen på hans marker kan være med til at finde:

- Ligesom med dyr, der bliver dræbt i trafikken, så ønsker vi selvfølgelig at sørge for, at vi får mindsket de tab af lam så meget som muligt og finde en god måde at gøre det på. Det kunne være varmesøgende sensorer eller hvilken teknisk mulighed, der nu måtte være, som kan løse problemet, siger landmanden fra Salsbjerggård.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App