Nyt aktivitetscenter: Skal være sydsjællandsk samlingspunkt

I Vordingborg åbner Panteren, der skal tjene som samlingspunkt for aktivitetsglade borgere i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er en fest, vi holder i dag.

Det siger Bjarne Malmros, der er fritidskonsulent på Vordingborg Kommune, der lørdag åbner op for Panteren på Solbakkevej i Vordingborg.

- Tanken med stedet, er at det skal være et samlingspunkt for alle aktivitetsglade mennesker i området. Men i dag fester vi med fremvisning af de forskellige tilbud, der kommer på programmet, når vi rigtig åbner op, siger Bjarne Malmros til TV ØST.

Mange forskellige aktiviteter

Det lover godt for forskellighederne, hvis man kigger rundt på dagens aktiviteter.

Der er nemlig store planer med hallen.

Faktisk er det meningen, at hallen skal kunne omdannes til både hardball-bane og koncertsal.

- Vi har både folk fra Præstø med en gang teater, vi har folk fra hardball-klubben ude og vise frem og så kommer der også folk fra svømmeklubben, siger Bjarne Malmros, der også tilføjer, at Stars i Vordingborg har udtrykt interesse for at bruge stedet.

55 millioner øremærket til svømmehal

Svømmefolkene underholder med en gang tørsvømning på rullebrædder, men kommer også for at sætte fokus på kommunens planer om en ny svømmehal.

- Hos kommunen er der øremærket 55 millioner til en nye svømmehal, der skal ligge ved siden af Panteren, fortæller Bjarne Malmros.

- Det kommer sig af, at den gamle svømmehal ikke er det samme familiesamlingspunkt, som den kunne være, siger han og tilføjer, at svømmehallen bliver et kombineret wellnesscenter.


Nyhedsoverblik