Nye fraværsregler kunne have knækket Mads Marius - sluttede skolen med et snit på 11,7

Mads Marius fra Vordingborg giver voksne igen, efter de har været efter unge mennesker, der strejkede mod fraværsregler. De skal tale pænere, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg har aldrig nogensinde været så forarget over at læse de kommentarer, der var, fra voksne mennesker.

Tirsdag delte Mads Marius fra Vordingborg et Facebook-opslag, hvor han taler med store ord til de voksne.

Det handler om de nye fraværsregler på ungdomsuddannelserne, der betyder, at eleverne får fravær for hele timen, hvis de blot kommer et minut for sent.

Regler, som elever fra Vordingborg strejkede over i mandags, og i Nakskov i onsdag og i Maribo i torsdags.

Læs også
Elever om fraværsregler: - Vi er ikke curlingunger
Læs også
Elever om fraværsregler: - Vi er ikke curlingunger

Forkælede unger lød dommen i hovedparten af de kommentarer, Mads Marius læste - og det fik ham til at lave videoen.

- Det er chokerende, at man kan skrive snotforkælede curlingbørn. Er det ikke dig, der har opdraget dem? Lyder det fra Mads Marius, da TV ØST møder ham.

Kæmpede med dårligt selvværd

Mads Marius’ video er ikke bare blevet set. Den er også blevet heftigt kommenteret.

- Næsten 4.400 kommentarer. Når man lige pludselig kæfter op, så får man også skrald selv, siger Mads Marius.

Men han tager gerne skraldet. For det her er personligt for Mads Marius. I mange år kæmpede Mads Marius med dårligt selvværd og vurderer, at han med de nye regler var røget ud af HTX efter blot et par måneder.

I 2016 afsluttede han i stedet med 11,7 i gennemsnit.

- Det er jo ikke fair, at selv om du har en diagnose eller noget, det giver jo ingen mening, at man ikke kan have lov til at have en personlig vurdering af, hvor meget man er væk fra skole.

En naturlig høflighed

Det er ikke, fordi Mads Marius synes, at det er okay ikke at komme til tiden.

- Det er ikke engang noget, jeg synes, man skulle bede om. Det er bare en naturlig høflighed og pli og respekt for andre mennesker, siger han.

udklip.jpg
Læs også
Opsang om fraværsregler går viralt: - Aldrig har jeg mødt så uforskammede, voksne mennesker
udklip.jpg
Læs også
Opsang om fraværsregler går viralt: - Aldrig har jeg mødt så uforskammede, voksne mennesker

Det eneste, han beder om, er en god tone fra de voksne – og fornuft fra Christiansborg. Som han siger i sin video:

- Det her er alt for firkantet. I sidste ende er det bare en måde at sætte det hele ind i et excelark på Christiansborg, så de kan sammenligne fraværsprocenter.


Nyhedsoverblik