Nu kører bussen: Speciallæger bliver kørt til og fra arbejde

I dag skulle en bus for første gang fragte speciallæger til og fra arbejde. Planen holdt og med i bussen var fire læger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire personer var i dag med bussen til arbejde.

En specialpsykolog under uddannelse og tre læger, hvoraf to er på vej til at blive speciallæger.

For manglen på uddannede psykiatere her i regionen er stor. I hele regionen mangler man 25 speciallæger i alt. Og i Psykiatrien Syd på Oringe i Vordingborg er man også presset på læger.

TV ØST kunne den 5. oktober fortælle, at psykiatrien ville iværksætte en ny, alternativ ordning, hvor en bus skulle fragte lægerne fra København til Vordingborg og retur igen.

Bussen har nu kørt sin første tur med speciallægerne - helt til tiden. 

Fire på tur

Bussen skulle køre sin første tur den 1. november. Dagen er kommet, og alt er gået efter planen. 

- Vi skulle lige se, om det kunne lade sig gøre. Så nu skal vi have rykket annoncer ind i blandt andet Ugeskrift for Læger, så vi kan få ansat nye speciallæger, siger Dorthe Goldschmidt, der er ledende overlæge i Psykiatrien Syd.

Derfor er overlægen ganske fortrøstningsfuld over projektet.

- Det skulle jo prøves af. Så nu giver vi det et halvt år, hvor vi ser, om vi kan rekruttere på den baggrund, siger Dorthe Goldschmidt.

Læs også
Ny busordning skal lokke flere psykiatere sydpå
Læs også
Ny busordning skal lokke flere psykiatere sydpå

To speciallæger ekstra

Hvor mange læger håber I, der kommer med ombord?

- Vi håber på i hvert fald to speciallæger i psykiatrien. Og så er det jo fint, hvis der er andre unge læger, der vil køre med bussen også, siger Dorthe Goldschmidt.

- Vi har nogle klare regler for, hvilke arbejdsopgaver der kan varetages i bussen og hvor lang tid, der kan tælle som arbejdstid.

Se eller gense indslaget fra den 5. oktober om bussen for psykiatere:

I hele Region Sjælland mangler man 25 speciallæger. Men nu vil Psykiatrien Syd på Oringe i Vordingborg forsøge at hente flere psykiatere ind fra hovedstadsområdet med en særlig bus som rullende arbejdsplads.

Nyhedsoverblik