¨

Nu begynder nedpilningen

Foto: TV ØST

I dag begyndte nogle af partierne at pille valgplakater ned. Alene Venstre har 2000 hængende i Vordingborg Kommune.

Trods få timers søvn og intens spænding ved tirsdagens valg, var Michael Seiding Larsen (V) trukket i arbejdstøjet onsdag og begyndt at tage valgplakater ned. På Københavnsvej i Vordingborg klippede han den nye regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) ned, og sådan fortsatte han op ad vejen med Venstres plakater.

- Vi har 2000 plakater hængende i Vordingborg Kommune. Heldigvis skal jeg dog ikke tage dem alle sammen ned. Det arbejde deler vi mellem os, lød det fra Michael Seiding Larsen, mens en forbipasserende i bil rullede vinduet ned, stak armen ud og råbte et 'tillykke med valget'.

Ned inden 8 dage

Og det var et fornemt et af slagsen. Det var første gang, Michael Seiding Larsen stillede op, og han fik næsten 500 personlige stemmer og ender altså med at komme i byrådet i Vordingborg Kommune.

Ifølge reglerne skal valgplakater være taget ned senest 8 dage efter valget.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App