Nationalbanken: Vest- og Sydsjælland farligt område for banker

Den økonomiske krise på Vest- og Sydsjælland er stadig så voldsom, at bankerne skal passe på med at etablere sig i området, siger nationalbankdirektøren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Møns Bank skal passe på, når de i den kommende tid vil etablere nye filialer i eksempelvis Næstved og eventuelt Vordingborg.

Sådan lyder anbefalingen fra Nationalbanken, hvor direktøren Lars Rohde advarer banker mod at ekspandere på blandt andet Sydsjælland og Vestsjælland.

Det skriver Børsen på deres netavis.

Der er alt for mange tvangsauktioner, alt for meget gæld og for lidt gang i det lokale erhvervsliv, mener  Lars Rohde.

Møns Bank har planer om at ekspandere på Sydsjælland, da de oplever at have fået mange nye kunder, efter større banker har opgivet at være til stede i området. Blandt andet har banken kig på Næstved, hvor den i forvejen har mange kunder.


Nyhedsoverblik