Multikunstner fra Vordingborg kendt landet over - til hverdag er hun bogholder

Tidligere danmarksmester i fægtning, tallentfuld klaverspiller og efter corona også kunstmaler blev vist frem i landsdækkende tv-program.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da hun var fire år gammel blev hun sendt på kostskole i Sovjetunionen af sin mor, fordi hun havde perfekt gehør.

Som 12-årig flyttede hun og moderen til Danmark - og her fortsatte den talentfulde multikunstner Katja Alieva med at spille klaver og vinde konkurrencer.

Som voksen har hun arbejdet som semiprofessionel pokerspiller, startede på fægtning og blev Danmarksmester i 2019 - og selvom hun ikke nåede finalen, så er Katja Alieva nu blevet landskendt igennem programmet Danmarks bedste portrætmaler 2021, der i denne tid sendes på DR.

Katja Alieva kom til semifinalen i Danmarks Bedste Portrætmaler 2021.
Katja Alieva kom til semifinalen i Danmarks Bedste Portrætmaler 2021. Foto: Bue Bukh Petersen- TV2 ØST

- Det skal også være lidt grimt før at det bliver spændende, siger hun, mens hun maler på et portræt.

- Der er jo rigtigt mange glansbilleder i forvejen, så jeg tænker, at det bliver lidt mere spændende, når det bliver lidt grimt, siger hun, og viser det lidt dæmoniske ansigt på maleriet frem.

Brænder for interesserne

Fra sin villa i Langebæk øst for Vordingborg dyrker hun sine mange interesser - og når hun går i gang, så kaster hun sig ind i det med liv og sjæl.

På hendes klaver står den kendte, russiske trædukke matryoshka - trædukken, hvor den ene dukke gemmer sig inden i den anden. Og billedet passer meget godt på kvinden, hvor der hele tiden viser sig nye lag med ting, som hun er god til.

Katja Alieva har spillet klaver størstedelen af sit liv.
Katja Alieva har spillet klaver størstedelen af sit liv. Foto: Bue Bukh Petersen- TV2 ØST

- Hvis der er noget jeg interesserer mig for, så gør jeg alt hvad jeg kan for at blive bedre, siger hun.

Efter at have arbejdet med fotokunst i nogle år begyndte hun at kede sig under corona-nedlukningen - og kastede hun sig så over maleriet. Det endte hurtigt i det kendte DR-program.

- Jeg så det som en udfordring, og se hvor langt jeg kunne komme, og jeg tænkte også, at jeg ikke skulle sammenligne mig selv med de andre deltager for de har jo deres egen stil, og de har deres erfaring, så jeg tog det egentligt meget stille og roligt.

Katja Alieva besluttede, at hun skulle have noget motion. Så startede hun til fægtning. Seks år senere var hun Danmarksmester.
Katja Alieva besluttede, at hun skulle have noget motion. Så startede hun til fægtning. Seks år senere var hun Danmarksmester. Foto: Bue Bukh Petersen- TV2 ØST

Huset fyldt med malerier

For hende betyder det noget, at hun fortsat er ny i sporten.

- Jeg har været i gang i et års tid nu, og det går jo fremad, men jeg eksperimenterer lidt for det er jo lidt nyt for mig, siger hun, og fortæller, at en af de ting hun godt kan lide er, at der er plads til fortolkning.

Nu er huset fuld af malerier, og der er også folk, der vil betale for de billeder hun maler, når hun holder fri fra sin revisorvirksomhed.

Katja Alieva arbejder til daglig som selvstændig bogholder, og arbejder på et særligt software-værktøj, der skal kontrollere for hvidvask og kunne dokumentere arbejdet.

Katja Alieva mener ikke, at hendes billeder skal være glansbilleder.
Katja Alieva mener ikke, at hendes billeder skal være glansbilleder. Foto: Bue Bukh Petersen- TV2 ØST

Nyhedsoverblik