Mulig gaseksplosion: Skur i Vordingborg brændt ned

Et skur på Vordingborg brændte i nat ned. Det var muligvis en gaseksplosion, der startede branden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var muligvis en gaseksplosion, der startede en brand i et skur på Kirkestræde i Vordingborg i nat.

Det oplyser vagthavende ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.

Politiet blev kaldt ud til adressen klokken 01.56.

- Det var et skur, hvor der blev opbevaret nogle drikkevarer, og så stod der også et par gasflasker. Det er muligt, at det er udsivning fra en af dem, der har startet branden. Vi ved det ikke, siger vagtchefen og tilføjer:

- Men der er ikke noget, der tyder på, at branden er påsat.

Skaderne på skuret er omfattende, men der er ikke sket personskade.

Politiet har nu sat gang i en brandundersøgelse.


Nyhedsoverblik