Motorvej delvist genåbnet efter lastbiluheld

En lastbil er forulykket på Sydmotorvejen omkring Bårse. Motorvejen var spærret i flere timer efter uheldet, men er nu genåbnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Artiklen er opdateret med nye oplysninger om uheldet mellem 39 Bårse og 40 Udby klokken 15.03.

En lastbil er onsdag formiddag kørt galt på Sydmotorvejen mellem Bårse og Udby, hvor der er ramt ind i to biler.

Lastbilen holdt ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på tværs og spærrede for al trafik i sydgående retning i flere timer.

Først kort før klokken 15.00 blev motorvejen genåbnet med ét spor farbart.

Ifølge Vejdirektoratet var der efter ulykken en fem kilometer lang kø på stedet i sydgående retning. Samtidig har der været kø i nordgående retning, da trafikken her også er indskrænket til ét spor.

Der er ifølge politiet ingen alvorligt tilskadekomne ved uheldet.

Andet uheld på under et døgn

Tirsdag aften kørte en lastbil i grøften, og en sættevogn kørte på tværs af Sydmotorvejen i samme område, hvilket gjorde at motorvejen  var totalt spærret flere timer i sydgående retning.

Omkring midnat var det ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi igen muligt at passere frit på Sydmotorvejen.

Lastbiluheld Bårse
Læs også
Lastbil på tværs lukkede Sydmotorvejen i flere timer
Lastbiluheld Bårse
Læs også
Lastbil på tværs lukkede Sydmotorvejen i flere timer

100 meter autoværn skal graves op

-Status på nuværende tidspunkt er, at køretøjerne er ved at blive ryddet fra stedet. Men der vil forblive spærret i sydgående, fordi der skal fjernes olieudslip på strækningen, fortæller vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og tilføjer:

-Ud over det skal der graves cirka 100 meter beskadiget autoværn op, som skal skiftes. Det betyder, at overhalingssporet i nordgående retning vil være spærret, mens det står på.

Politiet håber, at arbejdet på stedet kan være færdig, når myldretrafikken begynder i løbet af eftermiddagen. 

 


Nyhedsoverblik