Møns Klint får tre millioner til nyt projekt

GeoCenter Møns Klint har fået tre millioner kroner til at udvikle to nye særudstillinger, der skal inspirere flere til at gå på opdagelse i det fri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Møns Klint gemmer på mange skjulte skatte.

Det skal besøgende få øjnene op for til næste år med to nye udstillinger om Rav og Flint, der åbner på GeoCenter Møns Klint i 2020. Udstillingen bliver nu hjulpet på vej af Nordea-Fonden, som har støttet projektet med tre millioner kroner.

quote Vi skal simpelthen have mange flere ud og opleve det fantastiske landskab bag Møns Klint

Nils Natorp, direktør GeoCenter Møns Klint

Det skriver GeoCenter Møns Klint i en pressemeddelelse.

Dermed har GeoCenter Møns Klint modtaget støtte på i alt fem millioner kroner til de nye udstillinger. De har nemlig også modtaget en hjælpende hånd på to millioner kroner fra Louis Petersens Legat.

- Med denne udstilling vil endnu flere inspireres til selv at lede efter det gyldne rav og forstå, at flint var et ideelt materiale til fortidens redskaber, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden. 

Læs også
Naturen som terapi: - Det er med til at give livsglæde
Læs også
Naturen som terapi: - Det er med til at give livsglæde

Fonden har de næste tre år et særligt fokus på at støtte aktiviteter, der får flere ud i det fri.    

- På GeoCenter Møns Klint er vi så glade for, at det er lykkedes at få støtte til vores nye Rav og Flint-initiativ, siger direktør Nils Natorp fra GeoCenter Møns Klint.

- Med støtten fra Nordea-fonden er de nye initiativer fuldt finansieret. På GeoCenter Møns Klint glæder vi os meget til at lukke op for den skattekiste af ufortalte historier, som Møns Klint er så rig på.

Flint og rav gav styrke og skønhed

Rav og flint var magten i stenalderen.

Havde du flint til våben og redskaber, kunne du og din boplads udvikle sig og blive stor og stærk. Det samme gjaldt rav, som blev købt og solgt som smykker og religiøse symboler. Flint og rav gav styrke og skønhed.

aef265_prins_i_det_gronne.jpg
Læs også
Kronprinsen besøger Møns Klint til stor jubilæumsfest
aef265_prins_i_det_gronne.jpg
Læs også
Kronprinsen besøger Møns Klint til stor jubilæumsfest

På Østmøn var der masser af begge ting, så området udviklede sig hurtigt. 

- Vi har hele tiden drømt om også at kunne få mulighed for at fortælle nogle af de mange kulturhistorier fra klintens bagland, herunder historien om de mange Kæmpehøje, der ligger spredt rundt omkring i Klinteskoven. Geologien har nemlig ikke kun skabt den unikke natur på Møns Klint, men også forudsætningerne for det levede liv - for at et samfund kunne udvikle sig, siger direktør Nils Natorp.

Skal styrke lokalt kendskab og tiltrække udenlandske gæster

GeoCenter Mønst Klint vil kombinere udstillinger og udendørs formidling. Derfor skal støtten bruges til mere end to nye flotte særudstillinger.

- Vi skal udvikle nye spændende undervisningsforløb, som skole- og gymnasieklasser kommer til at nyde godt af. Vi åbner et aktivt flinteværksted, hvor nysgerrige kan prøve at slå en pilespids, og selvfølgelig vil vi også gennemføre nye guidede ture til Timmesøbjerg og de mange gravhøje i Klinteskoven. Vi skal simpelthen have mange flere ud og opleve det fantastiske landskab bag Møns Klint, siger direktør Nils Natorn.

Ole Tofthøj Rasmussen  
Læs også
Sjællandsk naturområde får millioner til etablering af nye veje
Ole Tofthøj Rasmussen  
Læs også
Sjællandsk naturområde får millioner til etablering af nye veje

Og det er der en helt særlig mening med. Nemlig at folk i lokalområdet skal lære naturen og historien bedre at kende:

- For os er det vigtigt, at folk, der bor på Møn og i Vordingborg Kommune, kender deres egen baghave - deres egen natur- og kulturhistorie. Det er med til at skabe en stærk lokal identitetsfølelse og man bliver simpelthen gladere for at bo et sted, desto mere spændende og udfoldet historien om området er, siger Nils Natorp,

- Det er klart, at vi også håber på at kunne tiltrække mange nye såvel danske som udenlandske gæster med de nye aktiviteter. Vi glæder os derfor rigtig meget til at komme i gang med udviklingen af de mange formidlingstiltag.


Nyhedsoverblik