Møns Klint Camping vinder tysk pris

Møns Klint Camping vinder pris på verdens største rejsemesse i Tyskland for deres udsigt til stjernehimlen over Møn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er Tysklands største campingorganisation, ADAC, der har uddelt prisen i forbindelse med  ADAC Camping Awards 2016 i forbindelse med rejsemessen CMT Stuttgart. Campingpladsen vandt i kategorien Aktiv fritid, for deres koncept med Dark Sky Lounge Area, hvor gæsterne kan overnatte med udsigt til stjernehimlen over Møn.

Det skriver Møns Klint Camping i en pressemeddelelse.

Her roses campingpladsen også af Campingrådet:

 - Camping Møns Klint har i mange år været på forkanten. Det nye innovative koncept med Dark Sky viser at camping i Danmark er helt med fremme på den internationale scene.  At Camping Møns Klint vinder en pris hos ADAC i Tyskland vil give stor genklang, udtaler Direktør for campingrådet Poul Fejer Christiansen.